Venstres formand er bekymret for regeringens tilgang til landbruget midt i forhandlinger på området. Han nægter at regulere landbruget ihjel.
Der blev talt med tydelige bogstaver, da Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen tirsdag aften talte ved LandboSyds årlige medlemsmøde.
Venstre sidder for tiden i forhandlinger med regeringen om en større landbrugsaftale, der både dækker klima og miljø - eller forhandlinger er måske så meget sagt ifølge formanden.
"Der er tale om en masse temamøder, hvor forskellige emner bliver gennemgået af eksperter. Man sidder med en følelse af, at de her temamøder har til formål at trække tiden", sagde Jakob Ellemann-Jensen blandt andet og tilføjede:
"Det er ikke forhandlinger, det er snarere møder af informativ karakter. Det tjener i hvert fald ikke noget formål i forhold til at blive klogere på, hvad regeringen mener om dansk fødevareproduktion".
Formand i LandboSyd Mogens Dall og L&Fs Anders Søgaard bød velkommen til seere og Jakob Ellemann-Jensen på et virtuelt medlemsmøde. Foto: LandboSyd.
ud med udspillet
Regeringen har egentlig et udspil til aftalen, men det er blevet lagt i skuffen af den nye fødevareminister Rasmus Prehn (S), der dog stadig bruger udspillet som en slags kompasnål.
"Regeringen skal snarest muligt fremlægge deres udspil, for Venstre kommer ikke til at deltage i mørklagte forhandlinger", sagde Venstres formand, der blev spurgt, om det ikke er sympatisk at lægge udspil i skuffen og i stedet lytte til de andre partier:
"Jo, hvis man kan have tillid til, at de planer er kørt gennem en makulator og ikke lagt i skuffen. Den tillid har jeg ikke. Det ville være sympatisk, hvis de lyttede til de kloge ting, Venstre har at sige, men det tror jeg ikke, undskyld, min pessimisme".
"Jeg tror, der er grund til bekymring, og jeg tror, det er taktisk årsager, der gør, at de ikke vil fremlægge den. Man kunne godt foranlediges til at tro, at regeringen er nervøs for den måde, den vil blive modtaget på, og regeringens tilgang til landbruget, siden de overtog, har ikke givet mig ro i maven om, hvad det er, der venter".
Her henviste formanden bl.a. til det øgede efterafgrødekrav, dyrkningsforbud på paragraf 3-arealer og hele minkskandalen.
nationalparker og frilandsmuseer
I den kommende aftale skal der både sættes handling bag klimamålet om en 70 pct. reduktion inden 2030 samt lægges planer for den tredje og foreløbigt sidste vandplansperiode.
Her er landbrugets udledning af kvælstof især i spil.
"Det bliver fuldstændig afgørende for dansk landbrug, det her. Venstre kommer ikke til at medvirke i en aftale, der regulerer landbruget ihjel, eller gør områder ved flere af landets fjorde til nationalparker eller frilandsmuseer", sagde Jakob Ellemann-Jensen, der også påtalte den nye skrappe målsætning om at nedbringe kvælstofreduktionen til 36.600 tons årligt:
"Der er en række af de røde partier, der har brug for at indse, at man ikke bare kan slynge om sig med nye tal for reduktion af kvælstof, uden det får store konsekvenser. De tror, kvælstofreduktioner bare er noget, man kan skrue på. Det er også sådan, de har det med skattestigninger".
"Man kan ikke bare tale om reduktioner uden at tale virkemidler, og vi mangler tal, fakta og konsekvensberegninger, før vi kan sige noget om det her".
man har ikke begreb om, hvad det handler om
Inden sin afgang som følge af minkskandalen nåede fødevareminister Mogens Jensen (S) at lufte, at man i regeringen overvejer at flytte 20, måske 30 pct af den direkte landbrugsstøtte i søjle 1 over til søjle 2.
Noget, Ellemann nu advarer kraftigt imod.
"Det vil være at spille hasard med dansk landbrug og de medfølgende arbejdspladser at gå efter en langt mere restriktiv implementering af EU-kravene, end man gør i andre lande. Det gælder både for vandplaner og for modulation mellem søjle 1 og søjle 2. Vi vil ikke være med til at regulere landbruget ihjel", sagde han og uddybede omkring Mogens Jensens udtalelser fra november:
"Det er en ret vild udmelding, som viser, at man ikke har begreb om, hvad det her handler om. Det er at fodre hunden med sin egen hale, og en overførsel på 30 pct fra den direkte støtte kan koste en tredjedel af det årlige overskud på en plantebedrift".
