Belønnet plan: Via data og sensorer udpeger de grisene

Et projekt til at bestemme individuelle grises vægt vinder den store konkurrence Student Challenge på Agromek.

Det blev holdet mellem Dol-sensors og Skov, der vandt Agromek Student Challenge. 

Holdet vandt med et projekt, som via data og sensorer tillader landmanden at kende den præcise vægt på de individuelle grise. 

På den måde kan han bedre planlægge foder og foretage justeringer, fordi han kan se hver enkelt gris´ kurs som en slags aktie. 

Vinderholdet bestod af Christoffer Tøttrup Jørgensen, 24, fra Aarhus BSS, Jonathan Kemper, 21, fra Hochschule Bonn-Rhein-Sieg i Tyskland, Adrian Pop, 30, Agroenviromental management i Rumænien og Ervisa Martino, 35, International Business Economics i Grækenland. 

Det var et glad, men træt hold, der var stolte af sejren. For casen var ikke valgt, men blev tildelt da de fire for første gang mødte hinanden i tirsdags efter, at Agromek havde hentet skarpe, unge hjerner ind fra ind - og udland til at dyste om fremtidige løsninger indenfor landbrugsindustrien. 

Og så er de stolte af, at Skov nu vil implementere og arbejde videre med projektet. 

Med hensyn til at fejre sejren lod de vide, at de nok bare skulle hjem og sove efter flere hårde dage. 

Emneord

agromek

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle