Bent Graversen er kandidat til L&F's Sektorbestyrelse for Økonomi og virksomhedsledelse

Formand for Lemvigegnens Landboforening, Bent Graversen stiller op til en plads i Sektorbestyrelsen for Økonomi og virksomhedsledelse.

Formand for Lemvigegnens Landboforening, Bent Graversen stiller op til en plads i Sektorbestyrelsen for Økonomi og virksomhedsledelse.

Grunden til at han stiller op er ifølge ham selv fordi området interesserer ham, og han gerne vil være med, der hvor beslutningerne træffes for, hvordan rådgivningen for økonomi og ledelse skal udvikles.

Bent Graversen har via sin formandspost i Lemvigegnens Landboforening været en del af foreningens eget Driftsøkonomi- og Regnskabsudvalg, og har derigennem indblik og erfaring med hvordan rådgivningen og ikke mindst den tværfaglige rådgivning er udviklet i egen forening.
 
Han driver selv et alsidigt landbrug med planteavl og produktion af slagtesvin ved Lemvig og er medejer af en svineproduktion i Ungarn, hertil driver han vindmøller i Danmark, Sverige og Tyskland. På egen krop har han derfor erfaring med drift af et multifunktionelt landbrug og ved fra egne virksomheder, hvilken betydning god ledelse har for virksomhedens resultater, lyder det i en pressemeddelelse.
 
Bent Graversen oplyser, at han har lysten til at være med til at præge landbrugets udvikling til glæde for alle landmænd, små som store, konventionelle som økologiske.

Han repræsenterer i dag Lemvigegnens Landboforening i en række sammenhænge. Eksempelvis i Landboforeningerne og er formand for ”Svinerådgivningen”, som ejes af Landboforeningerne Midtvest.
 
Her er han kendt for at have politisk tæft, og kan kommunikere konstruktivt med såvel holdningsfælder som folk med en divergerende meninger og har på den måde en betydelige gennemslagskraft, skriver Lemvigegnens Landboforening.
 
Bent Graversen har været valgt til bestyrelsen for Lemvigegnens Landboforening i 20 år og har derfor en både organisatorisk og landbrugspolitisk erfaring.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle