Beregnet notering eller puljepris - det kan du gøre for at ændre aftalen

Josva Møller Jensen, svinerådgiver hos LandboNord, giver i det nye nummer af fagmagasinet SVIN anbefalinger til at håndtere smågriseaftalen, når der sker et afgørende skifte i beregnet notering eller puljepriser. Læs flere aktuelle tip fra konsulenterne i næste nummer af SVIN.

Af Josva Møller Jensen, svinerådgiver, LandboNord

En samhandelsaftale mellem to parter gælder i både medgang og modgang.

For nogen tid siden var smågriseprisen højst, hvis man handlede til puljepriser fremfor beregnet notering. Lige nu er det modsat: Beregnet notering er højere end puljenoteringen.

Ønsker du at ændre måden grisene afregnes på, kan du vælge en af følgende strategier:

1. Finde dig i det: Se tiden an til tingene retter sig.

2. Gøre noget ved det: Genforhandle med respekt for modparten

3. Stoppe samarbejdet: Følge normalt opsigelsesvarsel

4. Ultimativt: Gå konkurs

Er man enig med modparten, kan alt principielt aftales. Det er vores erfaring, at der normalt er mange muligheder for tilpasninger, som direkte og indirekte forbedrer forholdene for begge parter.

Bed en tredje part om at hjælpe, så I er sikre på, at I hører og aftaler det samme. Det er svært at forstå modpartens sprog, og hvad det betyder for dig.

Vi anbefaler naturligvis, at alle ændringer er skriftlige.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle