Billigere individprøve af Angus

Aberdeen-Angus foreningen hæver nu tilskuddet til afprøvning af kalve på Aalestrup. Afprøvningens pris kan trykkes helt ned til 3.600 kroner pr. kalv plus foder.

De danske kødkvægraceforeninger har svært ved at skaffe opbakning til Individprøvning af kødkvægtyre på Aalestrup Avlsstation. Derfor går Aberdeen-Angus' forening nu i front med et klækkeligt ekstra-tilskud til kalve, som sendes til afprøvning i 2011.

Foreningen hæver tilskuddet, så en kalv kan individprøves for 3.600 kroner plus foder, hvis den vel at mærke overholder racens krav til afstamning, og at kalven kommer fra en aktiv avlsbesætning.

En afprøvning koster 10.600 kroner plus foder, og Viking Danmark bidrager med 3.500 kroner pr. kalv fra aktive avlsbesætninger og Aberdeen-Angus med 2.500 kroner pr. afprøvet kalv - ligeledes fra aktive avlsbesætninger.

Hvis der indsættes minimum 16 kalve til afprøvning i 2011, vil foreningen give et ekstra tilskud på 1.000 kr. pr. kalv. Dermed bliver prisen 3.600 kroner pr. kalv.

Aberdeen-Angus foreningens krav til kalvene er, at kalvens forældre skal være stambogsført og have et S-indeks på 100.

Vælger foreningen at indstille kalven til sædtapning, vil Viking Danmark købe kalven til en pris på 36.000 kroner.

Der er indsat seks Aberdeen-Angus-kalve i 2011 indtil videre..

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle