Billist ramte løs ko: Nu skal han måske betale erstatning til landmanden

I august ramte Peter Kiil en løssluppen ko med sin bil. Loven dikterer, at det er ham, der har erstatningspligten på bil og ko - og ikke landmanden. Nu vil flere ordførere se på loven.

Natten til den 22. august kørte Peter Kiil ind i en af 20 køer, der var sluppet ud af deres indhegning syd for Aarhus. Peter Kiil slap heldigivs fra sammenstødet uden skader, men koen måtte aflives og bilen blev totaltskadet.

Peter Kiil blev dog noget overrasket, da han opdagede at loven foreskriver, at han skal betale for skaderne på bilen, der ikke var kaskoforsikret, og erstatning for koen til landmanden. Det skriver Jyllands-Posten.

Landmænd er nemlig ikke forpligtet til at ansvarsforsikre køer eller grise og er derfor kun ansvarsforpligtede, hvis man eksempelvis har glemt at lukke eller vedligeholde et hegn, forklarer advokat hos FDM. 

"Det giver ikke mening, at landmanden er erstatningspligtig, hvis den spiser naboens afgrøder, men ikke har noget ansvar, hvis den løssluppent render rundt på vejen til gene og fare for bilister", forklarer Peter Kiil.

Landmanden, der ønsker at være anonym, er af samme holdning, og ville egentlig gerne betale, fortæller han til mediet. Nu vil flere ordførere fra bla. De Konservative og Enhedslisten se på reglerne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle