Danmark er lysår fra at opfylde EUs mål for beskyttet natur, fastslår Biodiversitetsrådet i deres første rapport og peger samtidig på behovet for en naturlov, der sikrer mål og nødvendige indsatser, så vi kan vende tabet af biodiversitet inden 2030.
Den danske naturbeskyttelse er i praksis mange steder så ringe, at det formegentlig slet ikke kan betragtes som naturbeskyttelse. Samtidig er biodiversiteten forsat under stort pres i Danmark, og de nuværende indsatser utilstrækkelige.
Det er nogle af konklusionerne i Biodiversitetsrådets første rapport, der netop er udkommet.
Ifølge rådet kan højst 2,3 procent af naturen på land med sikkerhed betragtes som beskyttet, mens det på havet drejer sig om 12 procent, hvoraf en stor del faktisk ikke er beskyttet endnu.
Det skal sammenlignes med, at EU har et mål om 30 procent beskyttet natur både på land og på havet - heraf 10 procent strengt beskyttet.
Rapporten er lavet af nogle af Danmarks førerende forskere på området, som er blevet udvalgt til at sidde i Biodiversitetsrådet, der blev nedsat efter den store politiske naturaftale i 2020.
Mindre skov og landbrug
- Helt overordnet skal der bruges mindre areal til skovbrug, landbrug og fiskeri. Det kræver en omlægning til permanent natur, siger Signe Normand til Altinget. Hun er forperson for Biodiversitetsrådet og professor i økoinformatik og biodiversitet foruden at væe centerleder på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.
Hun peger også på at der er behov for grundige miljøøkonomiske analyser, og at der er fokus på omkostningseffektivitet, når indsatsen bliver ført ud i livet.
Signe Normand mener, at der bør laves analyser af, hvordan Danmark bedst kan sætte mere plads af til naturen.
Alt for ringe
Ifølge præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, så er rapporten et klart vink med en vognstang til politikerne på Christiansborg om, at naturbeskyttelsen i Danmark er alt for ringe:
- Rapporten viser med alt tydelighed, at Danmark halter gevaldigt bagefter, når det handler om naturbeskyttelse og naturgenopretning. Trods flere gode politiske aftaler de senere år om mere urørt skov og naturnationalparker, hvor naturen får lov at udvikle sig uden produktionsmæssige hensyn, så taler den nye rapport sit eget tydelige sprog. Naturbeskyttelsen i Danmark - både på land og til havs - er alt for ringe, og de senere års naturindsats er langt fra nok til at vende tabet af biodiversitet i Danmark, siger Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.
- Det er et vink med en vognstang til politikerne på Christiansborg om, at naturbeskyttelsen i Danmark skal op i et helt andet gear, hvis vi skal gøre os nogle reelle forventninger om at vende tabet af biodiversitet.
For lidt naturindhold
Biodiversitetsrådet peger også på, at de officielle danske tal for beskyttet natur, som den danske stat indrapporterer til EU og FN, i realiteten ikke dækker over beskyttet natur. Rapporten viser, at ca. 44 procent af vores beskyttede Natura 2000-områder på land i virkeligheden er landbrug, skovbrug eller bebyggelse uden et nævneværdigt naturindhold.
Tilsvarende er en stor del af den officielt beskyttede havnatur udsat for ødelæggende fiskeri med bundslæbende redskaber.
- Danmark ligger i forvejen i bund i EU, når det gælder andelen af beskyttet natur. Hvis man så indregner, at en del af naturbeskyttelsen i virkeligheden er pumpet kunstigt op, så står det altså helt horribelt til, siger Maria Reumert Gjerding.
Faktaboks
Biodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, som består af ni medlemmer.
Rådet har bl.a. til opgave at rågive regering og folketing om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang.
I december 2022 forventes verdens lande i FN-regi at indgå en aftale om, at 30 procent af verdens land- og havarealer beskyttes af hensyn til biodiversiteten.
EU har allerede i sin strategi for biodiversitet besluttet samme arealmål.
Desuden har EU tilføjet, at en tredjedel af arealerne - det vil sige 10 procent - skal underlægges streng beskyttelse.
Danmark har ligesom alle andre EU-lande tiltrådt denne strategi.
