Biogas giver dobbelt klimaeffekt

Vil man som landmand give klimaet en kæmpe håndsrækning, kan man levere sin gylle, dybstrøelse og evt. halm til biogasanlæg. Produktion af biogas baseret på gylle tæller 200 procent i det nationale regnskab over klimagasser, hvis det bliver brugt til kraftvarme. Det er altså et meget effektivt virkemiddel, påpeger Bruno Sander Nielsen, faglig direktør hos Biogasbranchen.

Mindre udledning

Man kan spørge sig selv, hvordan noget overhovedet kan tælle mere end 100 procent. Forklaringen er, at der både er en effekt på landbruget og hos dem, der bruger biogassen. I landbruget bliver en del af gyllen forvandlet til biogas, og alternativet ville være, at det blev til klimagasser, der gik ud i den blå luft. Det er en besparelse. I boliger og biler, hvor biogassen bliver brugt, sparer man noget fossilt brændstof, som også ville blive til klimagasser. Det er den anden besparelse.

Når husdyrgødning ligger i gylletanken eller spredes i marken, vil en del af det omdannes til metan og lattergas, der begge er kraftige drivhusgasser og fordamper op i den blå luft. Hvis man i stedet kommer det i et biogasanlæg, bliver det af naturlige bakterier omdannet til metan, der samles op og bruges til kraftvarme eller i naturgasforsyningen.

Sparer gødning

Bruno Sander peger på, at jo hurtigere gyllen kommer til biogasanlægget, des mere af gyllen bliver til biogas.

»Det skal helst i biogasanlægget inden en uge, for så får man mest gas ud af det og gavner klimaet mest«, siger han.

Fordelene stopper dog ikke dér. Den afgassede gylle, man får tilbage fra biogasanlægget, er bedre tilpasset planternes behov. Derfor kan man spare handelsgødning. Det er klimagodt, fordi der sker et tab på måske én procent af klimagasser, når man fremstiller handelsgødning.

Biogas er muligvis også godt for reduktionen af klimagassen lattergas, der er 300 gange værre end CO2 (metan er ’kun’ 25 gange værre end CO2).

»Der er en effekt på lattergas, men vi ved ikke nok om det endnu«, siger Bruno Sander Nielsen.

Reducerer tab

Vigtigt, når man producerer biogas, er det, at der ikke sker tab til atmosfæren. Det har branchen arbejdet med i de senere år. De har også indgået et frivilligt mål om at tabet højst skal være en procent i 2020.

»Det mål er faktisk nået, der hvor man måler«, tilføjer han.

Det er også muligt at bruge andet end gylle i biogasanlæggene. For eksempel halm. Fordelen ved at afgasse halmen frem for at brænde den af er, at så kommer kulstoffet tilbage i jorden, når den afgassede gylle og halm spredes på markerne efter afgasning. Det forbedrer jordens kulstofbalance.

»Efter bioforgasning af halm er den langsigtede kulstoflagring i jorden på linje med nedmuldning, fordi kun den letomsættelige del omsættes i biogasanlægget, mens det tungtomsættelige ryger ufordøjet gennem«, forklarer Bruno Sander Nielsen.