Biogas og husdyrgødning – en vigtig ressource i kampen for at erstatte fossil energi

'Ordet er Frit' skrives af et fast panel. Det skrevne er udtryk for skribentens egen holdning.

Af Gitte Grønbæk, direktør, Landbrugets Biomasseleverandører

Sustainability, re-use, cirkulær økonomi, bæredygtig udvikling. Vi kender alle udtrykkene. Og vi lægger alle vores egen fortolkning ind over. Lige fra de mest naive forestillinger om en verden, der ikke forbruger, og hvor vi mennesker ikke påvirker vores omgivelser. Til en kynisk lobbyisme for den udvikling, der gavner egen virksomhed og økonomiske situation mest.

Er det bæredygtigt at sende landbrugets restprodukter igennem et biogasanlæg?

Ja, selvfølgelig. Vi får udnyttet de biologiske ressourcer optimalt. Der er for alvor tale om en cirkulær proces. Den cirkulære biologiske proces starter med, at planterne ved hjælp af solens energi, luftens CO2 og vand fra jorden danner sukker. Livsgrundlaget for dyr og mennesker. Når energien i sukkeret er fuldt udnyttet af dyr, mennesker, biogas, afbrænding, rådne- eller forgæringsprocesser, ender samme mængde CO2 igen i atmosfæren. Eller mindre, hvis der bindes CO2 i skov eller humus i jorden. Et reelt cirkulært kulstofkredsløb.

Kan biogas erstatte naturgas i Danmark?

Ja – det ligger inden for rækkevidde. Det kræver, at husdyrgødning og andre restprodukter fra landbrugs- og fødevareproduktion udnyttes, hvis biogas skal erstatte en endnu større del af den fossile energi. Biogas udgjorde i 2022 40 procent af gasforbruget i Danmark. Et niveau, der for blot få år siden var helt utænkeligt. Og i 2022 nåede biogas op på 30 procent af den gas, der kommer ind i gasnettet. Der er to årsager til succesen. Biogasproduktionen er steget og gasforbruget mindsket.

Er der penge i at levere husdyrgødning til biogas?

Der er mangel på ikke-fossil energi, og at der er penge og fremtid i biogas, er helt tydeligt med salget af Nature Energi til et tocifret milliardbeløb. Men ikke alle får del i den økonomiske gevinst. Alt for mange husdyrproducenter er bundet af gamle utidssvarende leverandørkontrakter til biogasanlæg. Det skal der gøres noget ved. Og de kommende biogasanlæg må se i øjnene, at tiden med gratis råvarer fra husdyrproducenterne er forbi. Hvis det skal være interessant at levere husdyrgødning, skal der afregnes for husdyrgødningens værdi, og der skal være mulighed for at være med i den økonomiske upside. Derudover skal husdyrproducenterne stille krav til den afgassede gylle. Den er ofte af ringe kvalitet i forhold til rågyllen.

Hvorfor er det ikke landbruget, der får glæde af den store fortrængning af fossil energi og dermed CO2-reduktion?

Mange i og omkring landbruget ser det som en af vejene til at sænke landbrugets udledning af CO2. Jeg synes umiddelbart, at det er temmelig oversolgt. Dels bidrager landbrugets biologiske processer ikke til at øge mængden af CO2 i atmosfæren, dels er det især er de virksomheder, der har et stort gasforbrug og erstatter naturgas med biogas, der får CO2 gevinsten og den store CO2 reduktion. Eller de virksomheder, der skifter til lastbiler, der kører på biogas frem for fossil energi.

Så længe landbrugets biologiske processer betragtes som CO2-forurenende, gives i det regnestykke en vis CO2-reduktion i landbrugets regnskab ved at levere gylle til biogas. Men det flytter ikke meget i landbrugets samlede beregnede CO2-udledning, ej heller på den enkelte bedrift. Det er ikke her, den store økonomiske gevinst ligger. Derfor er økonomisk afregning for husdyrgødningens værdi i biogasproduktionen det, der skal motivere husdyrproducenter til at levere husdyrgødningen til biogasanlæg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle