Biogas strengt nødvendigt for vækst i økologien

Hvis politikerne skærer dybt i biogastilskuddet, dræber det væksten i økologien. I hvert fald væksten i den økologiske planteavl i det østlige Danmark, hvor der er langt mellem husdyrbrugene.

Hen over påsken har medierne haft fokus på, at biogas får langt mere i støtte end andre vedvarende energiformer, og det har mødt politisk modstand fra flere sider. Det sker netop, mens Folketingets partier forhandler om et energiforlig, der sætter rammerne for biogas de kommende år.

Nu er økologerne begyndt at røre på sig, for uden biogas bliver det svært for den økologiske planteavl at vækste, påpeger landskonsulent Erik Fog, Seges.

»Der er flere større planteavlere, der lægger om til økologi, og de skal have gødning, hvis det skal blive succes«, siger han.

Mangler gødning

En af de økologiske planteavlere er Christian Esbech, Otterup, der har 250 hektar under omlægning. Han dyrker bl.a. en række grønsager, som supermarkederne vil have økologisk.

»Biogas er en måde at fordele næringsstoffer på. Hvis der ikke er gødning til rådighed, kommer omlægningen ikke«, siger han.

Hvis der var et fynsk biogasanlæg, ville han kunne levere grønsagsrester og grønmasse fra kløvergræsmarker. Gødningen, der kommer retur, ville han kunne bruge i grønsagsmarkerne og måske kornmarker.

»I dag køber vi Øgro, som er lavet af kød- og benmel, til grønsagerne, men det ville slet ikke kunne gå til korn, slet ikke hvis prisen falder«, siger han.

Derfor mener han det er vigtigt, at de politiske rammevilkår er på plads, så økologisk biogas vil kunne klare sig i fremtiden.

»Hvis de vil noget med økologien, skal de bakke op om biogas, ellers kan jeg ikke se hvor den skal komme fra«, siger han.

Uden tilskud ingen gas

Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, erkender, at biogas får et større tilskud end andre energiformer, men det er der god grund til.

»Der er så mange positive effekter af biogas, men uden tilskud kommer det ikke i gang«, siger han.

Biogassen vil i fremtiden også være vejen frem i forhold til recirkulering af næringsstoffer fra byerne, påpeger han.

»Vi har hårdt brug for de økologiske planteavlere, så vi ikke skal importere så meget foder. Det er sjovere at lave det herhjemme«, siger han.

Fair sammenligning

Efter, at energiforliget i 2012 skruede op for tilskud til biogas, er biogasproduktionen næsten tredoblet. Og hvor biogas til naturgasnettet ikke eksisterede i 2012, udgør det i dag halvdelen af produktionen. Men biogassen, både den konventionelle og økologiske, kæmper med bl.a. sol og vind om tilskudskronerne.

Men man kan ikke sammenligne direkte. Tæller man alt med, er der så mange fordele ved biogas, at det nærmest er en fordel for staten at give lidt mere pr. kWh.

Ifølge Frank Rosager, direktør for Foreningen Biogasbranchen, skal man huske at regne forbrugernes afgifter med, og samtidig leverer biogas på flere andre af de politiske dagsordener.

Biogas, der er opgraderet til naturgas, får et tilskud på 40 øre pr. kWh. Til sammenligning får biomasse, for eksempel træpiller, ingenting. Men når biogassen bruges til opvarmning via naturgasnettet, betaler kunderne 32 øre i afgift pr. kWh. Køber forbrugerne varme lavet af biomasse, betaler de ingen afgift. Ergo har biogassen kun en merpris på 8 øre. De fordele ved biogas, man kan sætte værdi på, løber til gengæld op i 10 øre pr. kWh, og så er regnestykket altså en lille smule bedre for biogassen end for biomasse. Et tilsvarende regnestykke, når vindkraft anvendes til el-varme, viser en merpris på under 2 øre pr. kWh biogas.

Ud over at levere på miljødagsordenen bidrager biogas også til at reducere klimagasserne. Biogas kan også være en hjælp til fordeling af fosfor, især i områder med skærpede fosforlofter.