Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har bedt Folketinget om ekstra 32,6 millioner kroner til at udvikle det it-system, som skal bruges til at understøtte kommende landbrugsreform. Det er 50 procent over budgettet.
99,9 millioner kroner plus renter.
Det kommer det til at koste at udvikle fundamentet for Landbrugsstyrelsens it-systemer, så det er klar til at håndtere alle de ændringer, som den kommende landbrugsreform i EU medfører.
Det er 32,6 millioner kroner mere end de 67,3 millioner kroner, som styrelsen oprindeligt havde budgetteret med til det it-projekt, som har fået navnet 'CAP2020 IT Fundament'.
Det er fra 2023, at den kommende reform træder i kraft.
I et såkaldt aktstykke fra december - som er et dokument, en minister kan bruge, hvis vedkommende har brug for at søge om penge til en konkret bevilling, som ikke er med på finansloven - beder fødevareminister Rasmus Prehn (S) Folketingets partier om at tilslutte sig fordyrelsen af it-projektet.
Minister kaldt i samråd
Fordyrelsen af projektet har fået Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen til at indkalde ministeren i et åbent samråd på torsdag.
Han påpeger, at man i maj sidste år også havde ministeren i samråd for at høre, hvorfor han på det tidspunkt satte gang i it-projekter omkring den kommende landbrugsreform inden man på det tidspunkt vidste, hvordan aftalen om en reform ville se ud.
”Her fik vi at vide, at der slet ikke var noget, der skulle laves om, og det var vigtigt, at det skulle gå 'hu-hej, vilde dyr' med at få det her system lavet ellers ville der opstå problemer. Så han fik gennemført det aktstykke, som han havde dengang. Nu er vi så havnet i en situation, hvor det alligevel bliver fordyret. Det skal vi da have en forklaring på”, siger Troels Lund Poulsen.
Han fortæller, at han ikke forestiller sig en situation, hvor Venstre kommer til at blokere for, at Landbrugsstyrelsen får de midler, som der nu bliver bedt om for at gøre it-systemet færdigt.
”Nej, det er ikke min plan. Siger vi nej, så går det ud over den enkelte landmand, og det ved jeg, at det er nok også det, som ministeren vil svare. Så min interesse er at få afdækket, hvad det præcis er, der sker, og hvorfor der ikke er mere styring over det her projekt”, siger Troels Lund Poulsen.
Han fortæller, at han frygter, at det ikke bliver sidste gang, at Finansudvalget skal tage stilling til, at systemet bliver dyrere end forventet.
Leverandørskife af internet markkort
Det fremgår af det nye aktstykke, at der er flere årsager til, at it-projektet bliver væsentligt dyrere end budgetteret. Det er især forhold omkring systemet Internet Markkort, der hovedårsag til fordyrelsen. Her er der lavet et leverandørskifte, som har gjort, at der er brugt et højere antal timer i Landbrugsstyrelsen end ventet. 20,4 millioner kroner af de 32,6 millioner kroner der nu bedes om i ekstr skyldes forhold omkring systemet Internet Markkort.
I aktstykket fremgår det, at bliver hele itprojektet ikke gennemført, så vil administrationen af EU’s regelsæt i den kommende reformperiode ikke kunne gennemføres tilfredsstillende, da administrationen i så fald bliver videreført i forældede it-systemer. Det vil medføre længere sagsbehandlingstider til EU-støtteordningerne inden for landbruget.
Forventer det virker fra dag ét
Landbrugsstyrelsens it-systemer har de seneste år været årsag til mange frustrationer blandt brugerne. Skiftende ministre har i årevis forsøgt at løse problemerne, men selv her i efteråret har der været meldinger fra konsulenter om problemer med systemerne.
Fra Landbrug & Fødevarer lyder det fra EU-direktør, Niels Peter Nørring, at det er organisationens klare forventning, at det system, som skal bruges til at understøtte den kommende landbrugsreform, kommer til at virke fra første dag.
”Overordnet forventer vi, vores landmænd og konsulenter, at sådan et it-system skal virke uden problemer fra landbrugsreformen træder i kraft i 2023.”
Når du så læser sådan et aktstykke, hvor det fremgår, at systemet bliver dyrere, der er lavet leverandørskifter og brugt mange flere timer end ventet. Hvor sikker føler du dig så på, at der kommer et system, der virker fra start af?
”Det bekymrer mig meget, at det fremgår af det aktstykke, at det bliver dyrere fordi kompleksiteten af de opgaver, som it-systemet skal understøtte, har været væsentligt højere end antaget. Jeg mener simpelthen, at det er trist, at man ikke har fået et ordentligt billede af, hvad der skal leveres, og ikke har fået lavet det arbejde i god tid, således at man rent faktisk kommer til at stå med et IT-system, der virker i 2023”, siger Niels Peter Nørring.
Han fortæller, at det også er Landbrug & Fødevarers helt klare forventning, at it-systemer ikke kommer til at have betydning for, hvordan de ecoschemes, som er en væsentlig del af den kommende landbrugsreform, bliver udformet.
”Vi skal have lavet nogle ecoschemes, som er gode for landbruget og den grønne omstilling, som samfundet ønsker. Så skal man sikre, at it-systemerne kan understøtte de ordninger. Det må ikke blive den anden vej rundt”, siger EU-direktøren, der tilføjer:
”Og så har vi brug for et stabilt, brugervenligt IT-system, der sikrer hurtige udbetalinger”.
Faktaboks
To projekter
Projektet 'CAP 2020 IT Fundament' blev sat i gang i efteråret 2019, og i marts sidste år blev det meldt ud, at projektet bliver 10 måneder forsinket. Projektet forventes afsluttet 1. november 2022. Det er det projekt, som der nu bliver beddt om flere penge til. Først var der budgetteret med 67,3 millioner kroner, men nu bliver der bedtd om 99,9 millioner kroner plus renter.
Sideløbende med dette projekt, kører der også et it-projekt ved navn 'CAP 2020 IT regelimplementering'. Det blev der bevilliget penge til i foråret via et aktstykke fra ministeren og har en økomisk ramme på 280,5 millioner kroner plus renter.
