Sponsoreret af TripleA

Blot 35 gram AX3Digest i startfoderet giver en slagtekylling, der er 144 gram tungere

Kyllingen er helt steril, når den udklækkes. Derfor er det afgørende med et startfoder, der kan skabe en sund tarmflora og dermed en levedygtig og velvoksende kylling.

Ved at udskifte 35 g sojaskrå med AX3Digest de første to leveuger får man en kylling med en højere sundhed, bedre foderudnyttelse og især en bedre tilvækst. Ved slagtning dag 42 vejer AX3Digest kyllingen hele 144 g mere end ved traditionel fodring.

Det viser, som tidligere fortalt her i Dansk Erhvervsfjerkræ, et forsøg fra et af verdens førende forskningscentre indenfor kyllingeproduktion, Poultry Institute ved Chinese Academy of Agricultural Sciences i Yangzhou, Kina. Centret sammenlignede foder med AX3Digest som proteinkilde med en ren sojaskråblanding. Forsøgskyllingerne blev delt i fire grupper, der fik henholdsvis 0, 4, 8 eller 12 % AX3Digest til erstatning for sojaskrå.

Resultatet var markant. Kyllingerne, der havde fået 12 % AX3Digest, vejede 15 g mere dag 10. Og endnu vigtigere: Ved slagtning var deres vægt hele 144 g højere (se tabel 1).

sponsoreret TripleA

Undersøgelsen viste en markant sundere tarm hos de kyllinger, der havde fået AX3Digest i startfoderet. Tarmvæggen i tyndtarmen var tykkere og overfladen større hos AX3Digest kyllingen, så den bedre kunne udnytte foderet i vækstfasen, dag 22-42. Den sundere tarm var et resultat af et markant højere indhold af smørsyre i blindtarmen på de kyllinger, der havde fået 8 eller 12 % AX3Digest i foderet (se figur 1).

sponsoreret TripleA

Cellerne i tarmoverfalden bruger kortkædede fedtsyrer som energikilde og smørsyre er den vigtigste af disse fedtsyrer. Smørsyre har stor betydning for at holde tarmen stabil, bl.a. ved at sikre en tæt overflade på indersiden af tarmen, så sygdomsfremkaldende bakterier ikke kan komme over i blodbanen. Men hvor kommer al den smørsyre fra?

Sådan påvirker foderet kyllingens mikrobiom

En sund tarm kræver en stor mængde smørsyre, der hjælper med at holde de skadelige bakterier ude af blodbanen. Mindst 8 % AX3Digest i foderet giver markant mere smørsyre.

Bakteriernes sammensætning i tarmen har meget bevågenhed. I mennesker får mikrobiomet (tarmfloraen) efterhånden ansvaret for alt fra fedme over diabetes til mental sundhed.

Bakterier har stor effekt på kyllingernes sundhed og trivsel. Nogle bakterier giver ikke kun dårligere vækst, men kan også være sygdomsfremkaldende. Gode bakteriefamilier omsætter den næring, der ikke er blevet optaget direkte af tarmen, til kortkædede fedtsyrer, især smørsyre. Smørsyre produceres af bakteriefamilien Firmicutes, der bl.a. indeholder Papillibacter og Shuttleworthia. Papillibacter er generelt et tegn på sundhed i kyllinger, mens Shuttlewortia i andre forsøg har vist sig at have positiv indflydelse på kyllingers tilvækst.

Forsøget hos Chinese Academy of Agricultural Sciences viste, at tilsætning af 8 eller 12 % AX3Digest gav signifikant flere Firmicutes i tarmen. Mængden af Papillibacter og Shuttleworthia blev ligeledes fordoblet (se figur 2). Shuttleworthia havde, som netop vist i andre forsøg, en positiv effekt på produktivitet. 12 % AX3Digest gav 144 g øget vægt og 3 % bedre foderudnyttelse (se tabel 1). Foderet har altså en afgørende betydning for udviklingen af en sund tarmflora. Inklusionen af 8 eller 12 % AX3Digest i foderet de første 10 dage gav ikke kun signifikant forøget indhold af positive bakterier, men reducerede også tilstedeværelsen af E.coli og Clostridia markant.

sponsoreret TripleA

Faktaboks

Derfor testes i Kina

  • Poultry Institute, Chinese Academy of Agricultural Sciences, Yangzhou, er et af verdens førende, uafhængige forskningscentre indenfor kyllingeproduktion.
  • Beskæftiger 122 forskere, herunder 22 professorer.
  • Disponerer over otte rene avlslinjer.
  • Gennemfører hvert år over 70 videnskabelige projekter.
  • Kina er verdens suverænt største forbruger af kyllingekød og den næststørste producent, kun overgået af USA.

AX3Digest®

  • AX3Digest er et raffineret protein med en lav syrebindingskapacitet og pH 4,1.
  • AX3Digest øger sundhed, tilvækst og trivsel hos grise og fjerkræ.
  • AX3Digest er et registreret ® varemærke og produceres af TripleA, Hornsyld.
  • TripleA har gennemført en række videnskabelige forsøg med AX3. Følg med i resultaterne i Dansk Erhvervsfjerkræ eller på www.landbrugsavisen.dk/TripleA
  • For yderligere information – kontakt TripleA på tlf 60 11 13 62 eller 60 11 13 64.

Emneord

sponsoreret , TripleA , AX3 Digest® , levedygtig kylling , sund tarmflora , startfoder

Forsiden lige nu