Blot fem centimeter kan gøre stalde ulovlige til kvier

Det er ofte oplagt at flytte kvierne ind i en gammel kostald, når man bygger nyt. Men det er ikke altid lovligt, advarer Seges.

Det er ikke altid lovligt at flytte kvierne ind i en gammel kostald, når der er bygget nyt til køerne.

Når de gamle kostalde skifter funktion fra ko- til kviestald, skal staldenes mål overholde kravene til ungdyr, som er fastsat i Lov om hold af Malkekvæg. Og det kniber især med staldene bygget mellem 2000 og 2005, sagde Vibeke Fladkjær Nielsen, specialkonsulent hos Seges, til et arrangement hos Jyden om staldindretning.

Fem centimeter mangler

Akilleshælen for de ældre stalde er især pladsen ved foderbordet. Er staldene ikke bygget efter Danske Anbefalinger 2005, mangler der ofte omkring fem cm plads.

Pladsen kan skabes, hvis foderbordet bankes op, og de fem cm lægges til. Herved bliver foderbordet smallere, men det er en meget dyr løsning.

Alternativt kan stalden ikke benyttes til alle størrelser af kvier, sagde Vibeke Fladkjær Nielsen. Hun peger på, at staldene i så fald kun er lovlige til kvier indtil løbetidspunktet.

»Det er ret vigtigt at være opmærksom på denne problematik, for mange tror fejlagtigt, at de kan bruge gamle stalde til kvier indtil 2034. Men så let er det ikke altid«, sagde Vibeke Fladkjær Nielsen.

Dyr i maskinhuset

En anden klassiker, som også kræver, at man holder tungen lige i munden i forhold til loven, er inddragelsen af maskinhuse til dyr.

Hvis et hjørne af maskinhuset er blevet brugt til dybstrøelse til kvier eller eksempelvis goldkøer, skal man overholde de nuværende lovkrav, hvis man vil ændre til sengebåse.

»Det er igen funktionsskiftet, som er afgørende. Og det sker, når man brækker gulv op eller i dette tilfælde skifter fra dybstrøelse til sengebåse«, påpeger Vibeke Fladkjær Nielsen.

Faktaboks

Skift af funktion:

  • Når der ændres i dyregruppe. Eksempelvis fra køer til kvier
  • Hvis der sker konstruktionsmæssige ændringer i stalden

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.