Bo Lidegaard: Landbruget har styrtblødt troværdighed

Landbruget skal tale sin sag, men ikke fuske, mener debattør Bo Lidegaard.

LandbrugsMediernes vækstkonference skal Bo Lidegaard debattere, hvordan landbruget finder balancen mellem at slås for egne krav og efterleve befolkningens ønsker. Det handler ifølge den tidligere chefredaktør på Politiken om fædrelandet, fakta, fusk, fokus og fødevarer.

Hvorfor snakker landbruget og det øvrige samfund forbi hinanden?

Fordi begge parter har ret, og det fører vidt forskellige steder hen. Tag nu ejendomsretten til jorden. Hvis man spørger landmanden, vil han sige, at man kan se det i tingbogen. Han ejer produktionsjorden, og det har han ret i. Men spørger man alle andre, hvem der ejer fædrelandet, vil svaret være, at vi allesammen ejer jorden, havet, grundvandet, fjordene og skovene. Og det er lige så rigtigt. Og landbruget ejer altså kun jorden inden for den ramme, at fædrelandet tilhører os alle.

Skal landbruget ikke bare give den gas og kæmpe for sine synspunkter og lade andre kæmpe for deres?

Jo, men man skal ikke fuske. I forbindelse med Landbrugspakken pressede landbruget og regeringen deres egen dagorden igennem. Det efterlod det indtryk, at man i landbruget havde fusket med videnskaben, forskningen og tallene. Landbruget har kæmpet så hårdt for retten til at bruge mere gødning, at det kan ende med at blive dyrt for erhvervet.

Anklager du landbruget for at have fusket sig til en fordelagtig aftale?

Det er ikke op til mig at afgøre. Jeg siger bare, at det er det indtryk, mange sidder tilbage med, navnlig efter kampagnerne fra Bæredygtigt Landbrug, og det er i virkeligheden det allerstørste problem for landbruget. Troværdighed tager lang tid at opnå, og man kan miste det lynhurtigt. Landbruget har styrtblødt troværdighed med mistanken om at have manipuleret med forskningsresultater og med for kort afstand til den ansvarlige minister.

Men skal landbruget ikke glæde sig over, at man har fået en god aftale og lov til at gøde mere?

Det er dødsensfarligt for et stort, industrialiseret, kapitaltungt erhverv at føre landbrugspolitik på et meget snævert flertal i en meget polemisk debatkultur. De mandater, man fører politikken på, flytter før eller siden, enten ved næste valg eller valget efter, og så skylder de andre, ansvarlige partier ikke landbruget noget, fordi man ikke har været med til at beslutte det. Faren er, at der bliver truffet hovsabeslutninger med store konsekvenser og store skadevirkninger, fordi man ikke har sikret den nødvendige politiske forankring.

Er dansk landbrug bæredygtigt?

Landbruget og det øvrige samfund opererer med to sæt fakta, og begge har sådan set ret. Landmænd har uden tvivl ret i, at dansk landbrug på en lang række parametre er det mest skånsomme og bæredygtige i Europa, hvis man ser på forbruget af f.eks. penicillin og pesticid pr. produceret enhed. Men forbrugerne har lige så ret i, at miljøbelastningen fra dansk landbrug pr. indbygger er voldsom, fordi vi har meget intensiv produktion. Selv om man optimerer, betyder den samlede mængde af grise at selv små tal pr. enhed kan give stor belastning.

Så begge parter har ret?

Begge parter mener, at de står på faktum. Det mest effektive landbrug i miljømæssig forstand kan også være det mest forurenende. Det kommer an på, om man måler pr. gris eller pr. indbygger. Det fører to forskellige steder hen.

Er økologisk landbrug løsningen?

Jeg har sådan set ikke nogen holdning til, om landbruget er økologisk eller konventionelt. Jeg forholder mig til, at landbruget skal nedbringe miljø- og klimabelastningen, og at forbrugerne skal have sikkerhed for kvaliteten. Det er her, landbruget bør have fokus.

Men skal landbruget ikke kæmpe for det synspunkt, at kød produceres mere klimavenligt og bæredygtigt i Danmark end i udlandet?

Løsningen er ikke at skubbe produktion ud af Danmark. Den er at sætte konkrete og hele tiden mere ambitiøse mål for, hvordan vi kan fremstille fødevarer med stadig mindre belastning af det omgivende miljø. Det betyder, at landbruget som alle andre moderne industrier må se på hele produktions- og forsyningskæden, herunder også på belastningen fra importerede foderstoffer mv. Den forpligtelse til at nedbringe udledningerne til nul gælder for hele samfundet, og det må landbruget naturligvis også bidrage til.

Skal samfundet fortælle landbruget, hvad det skal gøre?

Landbruget skal selv finde sine løsninger. Det er der ingen andre, der kan. Vi skal ikke fortælle landmænd, hvordan landbruget skal gøre tingene. Men som samfund sætter vi fælles mål og standarder, for eksempel for udledninger og sundhed. Det er minimum, og det gælder for alle. Så er det jo op til industrien selv at finde de bedste og billigste måder at producere. Det er ikke anderledes end andre industrier. Der er heller ikke nogen, der har fortalt Grundfos, hvordan de skal lave pumper, eller Velux, hvordan de skal lave vinduer. De er blevet dygtige, fordi samfundet har sat standarder og forbrugerne har efterspurgt det bedste. Noget andet er så, at de selv har valgt at gå videre og har bygget globale markedspositioner på at vise, at de kan nå længere i retning af bæredygtighed end deres konkurrenter.

Alle forholder sig til landbruget

Hvem har mest forstand på landbrug, landmanden eller byboen?

Jeg forstår godt, at hårdtarbejdende landmænd er trætte af bedrevidende byboer, der ikke kan kende forskel på tryne og hale på en gris og alligevel har en mening om, hvordan landbruget skal drives. Men det hører med, at alle spiser landbrugets produkter. Alle har vi et forhold til det, vi spiser, hvordan det smager og hvor sundt det er. Når det gælder fødevarer er vi alle eksperter og derfor føler alle, at vi er berettiget til at mene noget.

Ved du overhovedet selv noget om landbrug, Bo Lidegaard?

Jeg er på ingen måder ekspert i landbrug. Men jeg interesserer mig for landbrugets vilkår og fremtid. Og så har jeg familie på landet og læser LandbrugsAvisen, når jeg er på besøg.

Får du så ikke en masse røg?

Jo. Men jeg oplever nu også en levende interesse i landbruget for at diskutere erhvervet og dets forhold til det øvrige samfund.

Vækst'18 bliver afholdt d. 28. september på Bygholm Landbrugsskole.

Faktaboks

Blå Bog: Bo Lidegaard

  • Født 1958.
  • Dr. phil historie.
  • Forhenværende ambassadør og departementsråd.
  • Ansvarshavende chefredaktør på dagbladet Politiken 2011-2016.
  • Medlem af bestyrelsen i tænketanken Frej, som har det erklærede mål at skabe et mere bæredygtigt Fødevaredanmark. 

 

Vækst'18

Konferencen Vækst’18 er et unikt forum, hvor ledere og chefer fra hele fødevareklyngen mødes, netværker på tværs af sædvanlige grænser og bliver præsenteret for de nyeste trends.

 

Dagen byder på de fremmeste oplægsholdere med visionære bud på fremtiden og giver samtidig deltagerne håndfaste, brugbare input til deres daglige ledelse af virksomheder, institutioner og landbrug.

Konferencen afholdes af Landbrugsmedierne og Yara og finder sted 28. september på Bygholm Landbrugsskole.

Læs mere på vaekst.nu

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle