Større indsats på færre hektar. Det er resultatet af spritnye, ikke-offentliggjorte beregninger på kvælstofområdet, som regeringen har fremlagt i landbrugsforhandlingerne, og som LandbrugsAvisen nu kan afsløre. Minister bedyrer, at hele indsatsen ikke skal ske med efterafgrøder.
En regulær vejsidebombe har ramt landbrugsforhandlingerne på Christiansborg.
Efter måneder med tekniske gennemgange har regeringen i starten af juni internt præsenteret helt nye beregninger af behovet for kvælstofreduktion, som Miljøstyrelsen og Miljøministeriet har lavet.
Konkret betyder det, at indsatsbehovet ændrer sig markant i forskellige dele af landet.
LandbrugsAvisen har fået fat i de nye kvælstofkort, der er blevet vist for Folketingets partier, og som illustrerer, hvordan indsatsen skal målrettes helt anderledes fra 2027.
Her lægger regeringen op til, at den målrettede regulering skal reducere 6.500 ton kvælstof mod 3.500 ton i dag.
Kortene viser en stor forandring i fordelingen af den målrettede regulering, typisk efterafgrøder, hvor et mindre areal nu skal bære en større indsats.
Konkret står f.eks. Midt- og Vestjylland til at blive ramt af nye, endnu hårdere reduktionskrav, mens Nordjylland og dele af Sønderjylland helt går fri.
Bornholm, Djursland og dele af Falster får desuden for første gang et krav om målrettet regulering.
Træk i slideren for at se, hvordan de nye beregninger ændrer kvælstofkortet. Her med en reducering af 3.500 ton N årligt.
over 80 procent efterafgrøder
Fortsætter den nuværende reguleringsmodel kan de hårdest ramte egne se frem til et fordoblet efterafgrødekrav.
Det vil sige krav om op mod 80 procent eftergrøder i dele af Midt- og Vestjylland.
Men det afviser fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) kommer til at ske, hvis det står til ham.
Han arbejder ifølge eget udsagn for, at landbrugsaftalen skal indeholde en helt ny reguleringsmodel, der kan sætte flere virkemidler i spil end bare efterafgrøder.
"Det, som det her handler om, er at få skruet noget sammen, der er mest muligt tåleligt for landbruget, så vi undgår konkurser. Der skal være flere muligheder for at reducere kvælstof, og vi kigger blandt andet på at få flere kollektive virkemidler i spil", siger ministeren til LandbrugsAvisen og fortsætter:
"Vi er fortsat optagede af at fjerne regulering fra dyrkningsfladen og reducere udledningen af kvælstof på andre måder".
Kunne det være muslinger?
"Muslinger er bragt ind af blå blok, men det er et relativt dyrt virkemiddel. Derudover er SF og Enhedslisten meget kritiske overfor det, så det er svært, men det er noget, vi kigger på".
færre skuldre, større byrde
Ministeren erkender, at når færre hektar skal reducere mere kvælstof, vil nogle landmænd blive ramt særligt hårdt.
"Der er kommet opdaterede tal, og så er det træls og kedeligt, at man skal nå mere reduktion på et mindre areal. Det er voldsomt og ikke, hvad man havde ønsket sig. Men det er et vilkår, at der kommer nye målinger og beregninger, og det har tidligere regeringer før os også måttet rette sig efter", siger Rasmus Prehn og fortsætter:
"Når der er nogle, der bliver hårdere ramt, så ser det voldsomt ud, men hele årsagen til det er, at der er nogen, der slipper billigere. På kortet kan man se, at Nordjylland går fri f.eks.".
Hvor hårdt bliver de midt- og vestjyske landmænd ramt?
"Det er vi ved at se på, men vores mål er at finde ud af, hvordan vi kan sprede indsatsen ud, så der ikke kommer den her disproportionalitet".
Men har I regnet på, hvad det kommer til betyde?
"Vores intention er, at der skal forhandles noget på plads, der får så få konsekvenser som muligt".
frustreret og forvirret
De nordjyske landmænd har kæmpet med at få efterafgrøderne i jorden til tiden i de senere år. Nu forsvinder det målrettede krav. Forstår du, hvis man som nordjysk landmand undrer sig lidt over, hvordan tingene kan ændre sig så meget?
"Jeg kan levende sætte mig ind i, at man kan blive frusteret og forvirret over det her. Men det er en kendt sag, at man tager løbende målinger på de her ting. Det kan få konsekvenser, sådan det er spillereglerne, og de er ens for alle. Det er naturligt, at dem, der har lykkes med indsatsen, får et mindre behov".
Så man skal se det sådan, at nordjyderne har bragt deres vandmiljø i orden?
"Man skal nok passe på med at konkludere for hårdt på det. Der er kommet mange forskellige tal, og det kommer der fortsat løbende".
ikke planlagt
Som nævnt i starten kommer de nye beregninger efter måneder med tekniske gennemgange for de politiske partier.
Fødevareministeren affejer dog al kritik af, at de nye beregninger kommer for sent i forløbet.
"De her tal kommer på det tidspunkt, hvor de er klar. Det har vi ikke planlagt politisk. Der er armslængde, og det er ren faglighed, der spiller ind. Det kan vi ikke blande os i", siger Rasmus Prehn og tilføjer:
"Havde Konservative eller Venstre siddet med regeringensmagten, så havde de gjort det samme".
