Bombe i Nykreditsagen: Pensionskasser vil købe aktie-andel

Penge fra PFA Pension, AP Pension og Pension Danmark kan aflyse Nykredits børsnotering. Det skriver Finans.

Danskernes pensionsopsparing kan nu være med til at forhindre, at landets eneste foreningsejede realkreditselskab Nykredit ender på børsen.

Det sker, hvis repræsentantskabet i den øverste myndighed i Forenet Kredit, der ejer Nykredit, accepterer en model, hvor et konsortium bestående af bl.a. PFA Pension, AP Pension og Pension Danmark køber en del af Nykredits aktier, det erfarer Finans.

Forhandlingerne har stået på i et stykke tid, og pensionsselskaberne skyder formentlig et sted mellem 10 og 15 mia. kr. i Nykredit.

Bestyrelserne i Forenet Kredit og Nykredit A/S samt koncerndirektionen vil på bestyrelsesmøder mandag vurdere, om tilbuddet samlet set er et attraktivt alternativ til en børsnotering, herunder om tilbuddet giver en tilfredsstillende adgang til egenkapital.

Forenet Kredits bestyrelse vil på den baggrund tage stilling til, om tilbuddet skal anbefales til Forenet Kredits repræsentantskab, som skal træffe endelig beslutning om evt. salg af aktier.

 

 

 

 

 


 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle