Med et 18 siders langt notat såede fire advokater på Minkkommissionens dag otte tvivl om hele fundamentet for kommissionens arbejde.
Artiklen her er udgivet i oktober 2021. Siden har minkkommissionen udtrykt klar kritik at forløbet, en række ministres og embedsmænds ageren i sagen - og understreget, at der ikke var lovhjemmel til at kræve alle raske mink aflivet. Læs mere her.
Lige siden Fødevarestyrelsens chefjurist Birthe Schubart blev afhørt i Minkkommissionen den 15. oktober, har det ligget i kortene, at kommissionen næppe kommer uden om at skulle forholde sig grundigt spørgsmålet om lovhjemmel eller ej.
På Minkkommissionens dag nummer otte blev det således slået fast med syvtommersøm, at hele fundamentet under sagen – at ordren om at aflive alle mink var uden hjemmel – vil blive anfægtet.
Lad os lige spole tiden to uger tilbage. Der gik Barbara Bertelsens bisidder, Jens Rostock-Jensen, i noget af et overraskelsesangreb i kødet på chefjuristens fortolkning af loven – og ikke uden grund.
Det var nemlig Schubarts fortolkning, der senere dannede grundlag for, at der blev udfærdiget en hastelov, der skulle "hjemle" aflivningen af alle mink.
Overdommeren over den slags på Slotsholmen, Justitsministeriet, fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets vurdering. Så selv om Schubart var i skudlinjen, har flere jurister siden været inde over sagen.
En armeret bombe
Men fredag smed fire bisiddere – alle advokater for vidner i Statsministeriet – altså en armeret bombe.
På 18 A4-sider har de fire bisiddere dissekeret Lov om hold af dyr.
De sendte angiveligt torsdag notatet til kommissionen og alle de andre bisiddere. I dokumentet argumenterer de for, at Lov om hold af dyr faktisk kan – i den givne situation, som Danmark stod i november 2020 – bruges til at aflive alle mink i Danmark.
Nyheden om notatet kom allerede frem tidligt på dagen, fordi kommissionsformand Michael Kistrup nævnte notatet efter første afhøring. Og efter en del tovtrækkeri med Statsministeriets advokater i løbet af dagen, lykkedes det pressen at få adgang til advokaternes skriv.
I notatet understreger de kraftigt, at vurderingen ikke stammer fra Statsministeriet:
"Notatet afspejler alene vores opfattelse af hjemmelsspørgsmålet og er ikke en gengivelse af overvejelser i Statsministeriet under forløbet", står der.
Advokater: Forarbejdet til loven giver nye svar
Kort og helt overordnet fortalt er de fire bisidderes kerneargument, at forarbejdet til loven indikerer, at der ville være hjemmel i loven til at aflive alle dyr, såfremt dyrene ville udgøre en trussel mod folkesundheden.
Ifølge advokaterne, var man, da man vurderede spørgsmålet om hjemmel i Fødevareministeriet, ikke nok opmærksom på, at loven om hold af dyr bl.a. tager udgangspunkt i zoonoseloven – altså omhandlende smitte fra dyr til mennesker – fra 1994.
På juristsprog skriver de bl.a. i notatet: "Det synes forudsat i forarbejderne til zoonoseloven, at foranstaltninger over for syge dyr og dyr, der med stor sandsynlighed er smittede, iværksættes i medfør af husdyrsygdomsloven, og at disse foranstaltninger suppleres med foranstaltninger efter zoonoseloven over for raske dyr, når der foreligger sundhedsrisici for mennesker."
Sagt med andre ord: Der kan - når folkesundheden er truet - træffes foranstaltninger overfor raske dyr.
Ingen af advokaterne ønskede fredag at uddybe deres vurdering overfor pressen – ej heller at svare på spørgsmålet om, hvad der er deres hensigt med at anfægte grundpræmissen for kommissionens arbejde.
Men som de selv skriver i notatet, så er spørgsmålet om hjemmel eller ej også et, der falder ind under kommissionens arbejde – og i det lys skal notatet ses som et bidrag.
Om de fire bisiddere får held til at så tvivl om grundpræmissen for kommissionens arbejde, finder vi først ud af, når den efter planen afleverer sin redegørelse til maj næste år.
Men det bliver interessant at følge, om det er et spor, der kommer til at fylde mere i løbet af de næste mange afhøringer.
Tættere på Statsministeriets rolle
Dagens afhøringer i Minkkommissionen kom i netop en anelse tættere på Statsministeriets rolle i minksagen.
Det kom eksempelvis frem, at Statsministeriet allerede i juni blev involveret tæt i håndteringen af smitten på minkfarme. Det kom også frem, at ministeriet allerede den 9. september 2020 overvejede et scenarie med aflivning af alle mink.
Derudover var der endnu et indblik i Barbara Bertelsens ledeldesmetoder som øverste chef i Statsministeriet.
Da der i slutningen af november 2020 var planer om, at Mette Frederiksen skulle besøge en minkavler, fik de to medarbejdere, der skulle stå for håndteringen, klar besked:
'"Det er jeres tos ansvar at hjælpe stm trygt og ordentligt igennem", skrev hun bl.a. og kom med en yderligere vurdering af – må man formode – deres arbejde: '
"Er helt underhåndteret, det her er meget farligt, fordi ingen har taget ansvar for risici/substans/beredskab".
Udspørger i Minkkommissionen, Jakob Lund Poulsen, ville vide, hvordan departementsråd Christian Liebing, der sad i vidneskranken, opfattede SMS'en.
"Opfattede du det sådan, at du ikke førte statsministeren sikkert igennem?"
"I situationen læste jeg det sådan, at hun bad os om at have fuldt fokus på sagen. Det valgte hun så at udtrykke på den måde", sagde han.
Allerede i næste uge vil nye afhøringer kaste lys over Statsministeriets rolle i minkforløbet.
