Boost dit slætgræs med specialgødning

Rådgivnings- og handelsselskabet BJ-Agro deltager på FarmerTech med blandt andet de nye flydende specialgødninger, FlexFertilizer, til majs og slætgræs, som kan tilpasses de konkrete behov på den enkelte bedrift for blandt andet mikronæringsstoffer.

Nyt og interessant er et koncept til at øge udbytte og proteinhold i slætgræsset ved at sengødske det som brødhvede med en mindre mængde flydende N som bladgødskning og såkaldt ’proteinbooster’ før slæt.

Lovende første erfaringer

De første afprøvninger og erfaringer er ifølge BJ-Agro ganske lovende, og metoden har en velkendt effekt i brødhvededyrkning. Metoden er især relevant i forbindelse med første slæt.

Den flydende FlexFertilizer kan også tilsættes relevante mikronæringsstoffer som f.eks. selen og kobolt.

Indkøbsgrupper

På standen er der også mulighed for at høre nærmere om BJ-Agros indkøbsgrupper for mælkeproducenter.

De er blandt andet interessante for dem, der gerne vil gøre fornuftige handler men enten ikke opfatter sig selv som en udpræget ’kræmmer’. Eller som ikke orker selv at tjekke priser hver eneste dag på en række af de tunge udgiftsposter som majs- og græsfrø, gødning og planteværn, soja og raps.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle