Borgerforslag: EU skal skelne mellem mutagenese og gensplejsning

EU's opfattelse af gensplejsning og mutationer af planter er forældet og bør opdateres, mener gruppe, der har startet et borgerinitiativ.

En gruppe studerende fra Holland har i juli taget initiativ til at samle underskrifter ind i EU, for at få politikerne i Bruxelles til at lette godkendelsesproceduren for produkter fremstillet ved nye planteavlsteknikker.

Det er direktivet kaldet '2001/18/EC', som gruppen mener er forældet, da nogle nye planteavlsteknikker, blandt andet mutagenese, hvor der kun muteres på allerede naturligt forekommende gener i planten, er for svære at få godkendt.

Målet er i sidste ende at forbedre de videnskabelige fremskridt i EU.

"Man vil ikke have genmodificerede afgrøder i Europa, så man har lavet et bredt forbud. Men det er et problem, når man forbyder produkter uden at forholde sig til, hvad det er for et produkt, man står over for", siger Bente Andersen, der er planteavlskonsulent i Skanderborg- og Århusområdet og tilknyttet Bæredygtigt Landbrug.

Lykkes det inden indsamlingsperiodens aflutning i slutningen af juli 2020 at få godkendt mindst én million underskrifter til borgerinitiativet, fra mindst syv forskellige EU-lande, skal Europa-Kommissionen tage forslaget op.

Ikke alle typer gensplejsning burde være forbudt

Baggrunden for forslaget er, at EU af flere omgange har 'dømt' nye planteavlsteknikker som gensplejsning, og derfor forbudt produkter fremstillet på denne måde.

Det betyder blandt andet at organismer frembragt med en række nye mutagenese-teknikker skal betragtes som GMO’er. Også selvom der ikke bliver blandet gener mellem arter, men kun muteres på planten eller organismens allerede eksisterende gener.

Det betyder, at organismer og produkter frembragt med de nye forædlingsteknikker kun må markedsføres, når de på forhånd er risikovurderet og godkendt efter EU’s GMO-lovgivning. Men gensplejsede afgrøder skal ofte testes meget, og det er dyrt for producenterne.

I EU er der pt. kun en enkelt GM-afgrøde i kommerciel dyrkning, som er en insektresistent GM-majs. Den dyrkes især i Spanien.

"Det er et utroligt fint initiativ, som de unge forskere kommer med. Det virker meget primitivt at håndtere det på denne måde, hvis vi skal være et oplyst samfund. Man burde tillade metoden og så forholde sig til den enkelte plante og produkt, der kommer ud af den teknik", fortsætter Bente Andersen.

2000 støtter forslaget

Siden foreslaget blev stillet 25. juli i år har lige omkring 2000 EU-borgere været inde og underskrive forslaget.

Kommissionen anbefaler, at et borgerinitiativ mindst indsamler 1,2 mio. underskrifter.

Hvis initiativet lykkes med at samle de nødvendige antal gyldige underskrifter skal kommissionen skal blandt andet mødes med initiativtagerne, der også får mulighed for at fremlægge deres sag for Europa-Parlamentet.

Beslutter Europa-Kommissionen at fremlægge et lovforslag på baggrund af initiativet skal det som alle andre lovforslag fra EU stemmes igennem i både kommissionen og parlamentet.

Senest førte det europæiske borgerforslag om rent drikkevand i begyndelsen af 2018 til en ændring af EU's drikkevanddirektiv.

Hidtil er det kun fire ud af mere end 75 borgerinistiativer, der har været i stand til at samle tilstrækkeligt med gyldige underskrifter.

Faktaboks

Overblik over lovgivningsproceduren

  • Er et borgerforslag startet af dyrevelfærdsgruppen 'Compassion in world farming', som samarbejder med 170 organisationer fra hele EU.
  • Et borgerforslag til kommissionen skal samle over én mio. underskrifter fra borgere i minimum syv EU-lande.
  • Hvert inistiativ har 12 måneder til at indsamle underskrifterne. End the Cage Age har indtil 11. september 2019.
  • Initiativet vil have alle landbrugsdyr ud af burene i Europa.
  • De indsamlede underskrifter bliver tjekket og godkendet af de nationale myndigheder, og hvis initiativet lykkes med at samle én mio. underskrifter sendes forslag til Europakommissionen.
  • Herefter har kommissionen tre måneder til at behandle og svare på initiativet. Kommissionen mødes også med initiativtager, der desuden får mulighed for at fremlægge deres idé for Europa-Parlamentet ved en offentlig høring.
  • Kommissionens svar skal fortælle, hvad kommissionen har tænkt sig at gøre. Kommissionen har mulighed for at fremlægge et 'lovforslag' som følge af borgerinitiativet. 
  • Gør kommissionen det, går den almindelig lovgivningsprocedure i gang.
  • Initiativet kan blive det femte borgerforslag der opnår nok underskrifter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle