Bornholms fødevareproducenter i centrum i ny vækstplan

Regeringen og Bornholms Vækstforum indgår aftale om vækstplan, der skal styrke øens fødevareindustri.

Regeringen og Bornholms Vækstforum offentliggør torsdag en særskilt vækstplan, der skal være med til at  skabe 200 nye arbejdspladser frem mod 2020 på øen, udover de 1000 arbejdspladser der indgår i den nationale indsats.

Det skal ved hjælp af en række initiativer særligt inden for fødevareerhvervet, der skal støtte moderniseringen af slagteriet i Rønne, styrke svineproduktionen og gøre Børnholm til en attraktiv ø for kvalitetsfødevarer, oplyser Erhvervs- og Vækstministeriet.

"Det er afgørende for udviklingen på Bornholm, at der skabes flere job i det private erhvervsliv. Det var baggrunden for vores indsats i foråret i forhold til slagteriet, hvor det lykkedes at fastholde 200 jobs. Og det er baggrunden for den vækstplan, vi nu præsenterer, hvor regeringen og vækstforum er enige om at bygge videre på Bornholms styrker inden for særligt fødevarer og turisme med henblik på at skabe grundlaget for yderligere 200 jobs på øen," siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

EN Ø FOR KVALITETSFØDEVARER

Regeringen, Vækstforum Bornholm og Bornholms Regionskommune er blevet enige om, at der skal afsættes fem millioner kroner til at etablere et partnerskab, der skal udvikle kvalitetsfødevarer på Bornholm. 

Det skal bestå af private aktører inden for fødevareproduktion, råvareproducenter og restaurationsbranchen.

Partnerskabet skal bl.a. tilbyde lokale producenter vejledning i forbindelse med at omlægge deres produktioner, arrangere iværksætterkonkurrencer og gøre det lettere for producenterne at afsætte deres fødevarer til købere fra både ind- og udland.

Vækstplanen kommer i forlængelse af aftalen i juni måned, hvor regeringen, Fødevareforbundet NNF og Dansk Industri blev enige om at etablere et medarbejderinvesteringsselskab for at redde det lukningstruede slagteri. 

Læs mere om vækstplanen her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle