Brødre ejer landbrug: Vi får det bedste ud af uenigheden

Kristian Olesens spørgsmål til Joakim og Tobias Hausted: "Hvordan enes man om driften, når man er to om at drive et landbrug?"

Af Joakim og Tobias Hausted, brødre med et mindre økolandbrug med kartofler, grøntsager og forskellige husdyr - fortalt til Anna Tang Nielsen

Joakim: Vi har altid arbejdet sammen – min bror og jeg – og vi har altid kommet godt ud af det med hinanden, og så kender vi ligesom hinanden. 

Tobias: Vi ved begge to, hvad der foregår over det hele. Det er slet ikke så stort endnu, at vi ikke begge to kan være med ind over det hele. Men der er selvfølgelig noget, den ene er sat bedre ind i end den anden. Vi har delt det lidt ud, men vi ved 100 procent, hvad der foregår ved det, som den anden er lidt bedre sat ind i. 

Joakim: Fordelen er helt klart, at vi ved, hvad hinanden kan sådan rent kompetencemæssigt. Og tit behøver vi ikke rigtigt at snakke så meget om tingene – vi kender ligesom hinanden og ved, hvad hinanden vil.

Tobias: Ja, det er én ting - der er som regel utroligt stille, når vi er på arbejde. Men der er også det, at jeg lige er blevet far, og så får jeg lov til at gå hjemme, og så trækker Joakim det store læs. Og når han så skal på skiferie, så er det mig, der tager over. Mange bliver selvstændige, fordi de har en ide om, at de kan få noget mere frihed, og det får man også, men i og med at vi er to, så har vi bare lige en tand større frihed. 

Tobias: Der er altid udfordringer, når du skal dele styringen med en anden, men i og med at vi arbejder så godt sammen, så er det ikke rigtigt et problem, vi har haft. Vi har selvfølgelig vores uenigheder, men det, tror jeg, at alle steder, hvor der er to chefer, har. Det er en udfordring, men det er samtidigt en styrke at have. Du har hele tiden en sparringspartner, som virkelig kan stille spørgsmålstegn ved det, du siger. 

Joakim: Vi er engang imellem uenige, hvor vi så diskuterer og snakker om tingene. Vi forhører os også ved fagfolk sådan rent produktionsmæssigt. Ellers får vi snakket om det og indgår nogle kompromisser. Og så må man tilgodese hinandens behov. Det er lidt essensen i det. 

Tobias: Jeg tror, at rent virksomhedsmæssigt så er det en mega stor fordel, når vi bliver uenige. I tilfælde af at det kun var dig selv, så kan det være, at du ikke får den modstand, der gør, at din beslutning bliver ændret til det bedre. Jeg ser kun fordele i det, men det kan selvfølgelig være hårdt. 

Joakim: Man skal også virkelig være enige om, hvad man vil fremadrettet, inden man går i gang. Man kan hurtigt sætte sig ned og lave mål et halvt år frem – ”sådan her kommer vi i gang”-agtigt. Men hvis nu den ene gerne vil have 400 køer, og den anden kun vil have de her 200, så dur det slet ikke. Langtidsplaner skal være helt på plads. Selvfølgelig kan det ændre sig løbende – det er klart, men det er vigtigt, at man er ligesindede, hvad det angår.

Tobias: Og så skal man under alle omstændigheder – uanset om det er en søskende, en kammerat eller hvem det nu er - så skal man bare kunne svinge sammen, og det finder man ikke ud af ved at være sammen en halv dag. Man skal virkelig, virkelig være sikker, for når først du har bundet dig op med milliongæld, så skal du bare være sikker på, at der er bred enighed. Og så er det også vigtigt at få skrevet ned på papir – uanset om man er enige og nok så gode kammerater – hvordan og hvorledes i tilfælde af at uenigheden vokser.

Joakim: Vi er et I/S min bror og jeg, og der har vi skrevet en kontrakt på hvordan og hvorledes, hvis den ene gerne vil ud. Som Tobias sagde: Alle kan være gode venner til at starte med, men det skal bare være sådan, at der ingen slinger i valsen er, hvis det går galt. Man hører tit om, at nogle familier simpelthen bliver splittet ad på grund af penge. Og det må bare ikke ske her. 

Hvilken landmand vil I pege på, der giver dig tro på fremtiden?

Joakim: Jeg har gået på landbrugsskole med Emil Koch Pedersen. Han skiller sig lidt ud og prøver at gøre noget andet i stedet for at gå den traditionelle kvæg- eller svinevej.

Jeg vil spørge ham om: Hvad har fået dig til at gå i en anden retning end det traditionelle landbrug?

Læs med i morgen for at se, hvordan Emil Koch Pedersen besvarer spørgsmålet. 

---- Læs også gårsdagens stafet: Kristian Olesen: Jeg taler aldrig ned til mine ansatte ----