Brødrepar når over 40 grise pr. årsso - sådan gør de

Nordjyske Danni Sørensen er kendt for sine topresultater.

Han er sammen med sin bror Jonas en af få producenter, som har flere end 40 grise pr. årsso. Det høje niveau holder han fast i bl.a. ved hele tiden at afprøve nyt.

Senest har han reduceret totaldødeligheden hos pattegrisene til 12,9 procent gennem øget foderstyrke kort inden faring. Nye anbefalinger fra AU Foulum om fodring tæt på faring har han benyttet i tre år.

Danni Sørensen har fortsat mange timer i stalden. Alle løbninger er han fortsat med i. Dog har han lagt ansvaret i farestalden på andre.

40,5 fravænnede grise pr. årsso

En fremgang på 0,1 grise pr. årsso er i disse år, hvor den gennemsnitlige avlsfremgang løfter soholdene enormt, ikke noget at skrive hjem om, men i Danni Sørensens tilfælde er det nu alligevel.

For når udgangspunktet hos Danni Sørensen var 40,4 fravænnede grise pr. årsso i 2016 - og et resultat,
der i øvrigt for fjerde år i træk gav Danni Sørensen titlen som årets soholder hos LandboNord - og den løftede sig yderligere til forventeligt 40,5 grise pr. årsso for 2017, så vil de fleste svineproducenter være tilfredse.

Lidt anderledes stiller det sig for Danni Sørensen, som sammen med sin bror Jonas siden 2010 har været ejer af Store Vognsbæk, vest for Frederikshavn.

»Det går ok, men vi er ikke gået så meget frem i år, som jeg havde ønsket, og andre begynder at komme tættere på vores resultater.

Den begrænsede fremgang hænger sammen med, at vi har haft en del
brunster i farestaldene tidligere på året. Det har kostet lidt i levendefødte. Vi har haft en god periode på fire til fem måneder midt på året, hvor problemet ikke har været der, og det er lige vendt tilbage igen nu.

Men når man har flere end 40 grise pr. årsso, så skal der ikke meget til, før resultaterne går den forkerte vej«, siger Danni Sørensen.

Fik inspiration fra AU-forsker

For ham er det bundlinjen, der tæller mest, men han stræber også efter en så høj overlevelse hos pattegrisene som muligt.

»Vi har aldrig haft over 0,9 dødfødte, mens levendfødte grise er steget i antal, og vi er nu tæt på 20 levendefødte«, forklarer han udviklingen i farestalden.

Umiddelbart efter svinekongressen i oktober gik Danni Sørensen hjem og skruede foderstyrken op kort inden faring. Et indlæg af AUforskeren Peter Kappel Theil overbeviste ham om, at søerne skulle have mere energi lige inden faring.

»Peters forskning, der viser lav dødelighed som følge af fodring tæt på faring, har vi praktiseret de seneste fire år, men jeg fik øjnene op for, at foderstyrken skulle hæves, for vi begyndte at trappe søerne ned i foder tre til fire dage før faring, hvor vi var på 1,75 FE på faringsdagen, hvor anbefalingen er tre FE hele vejen.

Vi startede stille ud og er oppe på 2,75 FE«, forklarer Danni Sørensen, som praktiserede den lave foderstyrke i den tro, at det gav bedre plads hos soen til faringen.

Løsdrift i farestalden er også afprøvet på Store Vognsbæk, men farebøjler fl yttes ikke et par dage efter faring. En øget dødelighed er konsekvensen, og det vil Danni Sørensen så vidt muligt undgå.

Dødfødte faldt med det samme

Den øgede foderstyrke kombineret med den allerede eksisterende praksis med aftenfodring har med det samme givet sig udslag i forbedrede resultater.

»Antallet af dødfødte var i første hold 0,59, hold to var på 0,75 og hold tre havde 0,74 dødfødte og 20,17 levendefødte, som er vores rekord«, siger en tilfreds Danni Sørensen og fortsætter:

»Det er fedt, at vi kan sænke dødelighed med 0,2 procentpoint bare ved at foretage en justering af foderstyrken«.

Totaldødeligheden er aktuelt på 13,9 mod landsgennemsnittet på 21,3, men her vil han gerne længere ned. 0,2 dødfødte, som besætningen præsterer nu, giver en totaldødelighed på 13 procent.

»Vi har fokus på dødeligheden i farestalden. Vi vil have færre ihjellagte og en løsning kan være hæve-sænke-gulve«, siger han.

Prøver flere ting af

Det er ikke kun på fodersiden, Danni Sørensen er gået foran. Da soanlægget stod klar i 2011, var han hurtigt i gang med natovervågning i forbindelse med faringer.

»I vores øjne er natovervågning ren logik. Hvis man skal redde grisene, så skal der bruges flere timer inde i stalden, og natovervågningen kan betale sig for os«, er forklaringen fra den nordjyske svineproducent, der i starten fik sin mor til at stå for overvågningen.

Mælkeanlæg er også installeret i samtlige farestier. Det har løftet egenfravænningen til 13 og bragt antallet
af ammesøer ned. Det er dog ikke alle tiltag, som Danni Sørensen går videre med, efter de har været prøvet af.

»Vi har bygget 38 farestier til løsdrift, men det er ikke noget, vi udbreder til de øvrige farestier. I mine øjne giver løsdrift i farestalden en højere dødelighed, og derfor åbner vi ikke farebøjlerne efter faring«, fortæller Danni Sørensen.

Også 7 kgs-produktion i fremtiden

Den primære produktion fra Store Vognsbæk er 7 kgs-produktion. Det vil også fortsætte i fremtiden, hvis det står til Danni Sørensen. Han har fire aftagere af 7 kgs-grise og en aftager af 30 kgs-grise.

»Flere siger, at vi bør skifte til 30 kgs-produktion, men det er søerne, vi er rigtig gode til, så vi vil fortsætte med 7 kgsgrise. Vi har - 7-9-13 - ikke haft problemer med afsætning af vores grise«, siger han.

Fremtidsdrømmen er at gå fra 14 dages drift til ugedrift for at opnå et bedre flow i produktionen. Det skal ske ved en udvidelse af soholdet på Store Vognsvæk-ejendommen, hvor der i dag er 1.650 søer, til i første
omgang 2.500 søer. Længere ud i fremtiden er drømmen at have 4.000 søer på samme placering.

Tre veje TIL HØJ PRODUKTIVITET

Høj sundhedsstatus

»Hvis vi ikke havde sundhedsstatus med blå SPF, kunne vi ikke gøre det, vi kan på produktionssiden. Alle folk ved, hvad de skal gøre for at have en høj intern smittebeskyttelse.

Vi skifter gummistøvler mellem staldafsnittene og vasker dem. Vi har egen yorkshire-kerne og køber ikke polte ind, og vi tager ikke noget ind, før det har været i karantæne. Daka henter dyr væk fra ejendommen, og det er kun lastbilerne, der skal hente 7 kgs-grise, som kommer op til stalden. Status er afgørende for, at vi kan sælge vores dyr.

Alene en myc-infektion vil koste 300.000 kr. plus vacciner«, siger Danni Sørensen.

Ansvar til kernemedarbejdere

»Vi har 12 rumænere ansat. Jeg gør meget for at fastholde en kerne af de dygtigste medarbejdere. Udskiftninger af medarbejderne forsøger vi at undgå så vidt muligt, fordi vi kan se, at vi får udsving på produktionsresultaterne, hvis der sker udskiftninger.

Kernemedarbejderne er efterhånden så dygtige, at jeg har overladt ansvaret for farestaldene til de ansatte.

I starten kunne de rumænere, der kom herop tale engelsk, men nu har jeg et par stykker, der ikke kan
engelsk. Derfor har vi indført obligatorisk dansk-undervisning for medarbejderne«, fortæller Danni Sørensen.

Mange timer i stalden og ledelse

»For mig er det logik, at jo flere timer man er i stalden, jo bedre resultater kan man opnå. Natovervågning i forbindelse med faring er et eksempel på det, hvor vi redder mange grise, som ellers vil dø.

Jeg synes samtidig, det er vigtigt, at man skal være synlig som leder og være i stalden. Jeg har nok haft svært ved at give ansvaret fra mig, men det er sket løbende, og jeg er dog fortsat med ved alle løbninger.

Jeg tænker også, det er vigtigt med fokus. Vi er gode til søer og holder os primært til 7 kgs-produktion«, siger Danni Sørensen.

Soanlægget på Store Vognsbæk er fra starten af 2011, men der er altid plads til forbedringer. Her er en foderstreng flyttet ind til midten af trugen frem for tidligere, hvor vådfoder løb ud i den ene ende af truget.