Brøns på Agromek: Kunderne vil have kapacitet

Ønskerne om kapacitet er fortsat usvækkede, lyder det fra Brøns Maskinforretning, som netop har store og kapable maskiner med på Agromek.

Som maskinforretning ved man lidt om, hvad der rør’ sig ude hos landmændene. Og hos Brøns Maskinforretning, som er til stede på Agromek med adskillige nyheder fra Amazone, er man ikke i tvivl.

"Strukturudviklingen går i retning mod færre enheder og større og større bedrifter, og det giver en efterspørgsel på effektivt grej, som skal kunne komme over store arealer på kort tid. For kapacitet er altafgørende", siger salgschef Anders Clemmensen fra Brøns Maskinforretning og vender sig meget passende mod den nye og forfinede version af den bugserede sprøjte, Amazone UX 01, der kommer i versionerne UX 4200, UX 5200 og UX 6200 med tankkapaciteter på henholdsvis 4.400, 5.500 og 6.500 liter - og et bredt udvalg af bombredder på 28, 30, 32, 36 og 40 meter.

Den nye generation af UX-serien er en innovativ sprøjte, der har fået alle de features, som forventes af en moderne sprøjte. Det handler ikke mindst om bomstyring, hvor UX 01 kan følge underlagets konturer og også bevæge sig under vandret.

Nyheden har også mulighed for det nye Contour Control bomstyringssystem i kombination med SwingStop, så man har styr på både horisontale og vertikale bevægelser.

Samtidig viser Amazone naturligt nok producentens AmaTron 4 terminal, der er ændret på flere punkter i forhold til AmaTron 3 - blandt andet med større skærm med både touch-skærm og traditionelle knapper og med en ny swipe-funktion, så man kan bladre gennem de forskellige menuer.

"Vi tror på, at de fleste fremover vil vælge AmaTron 4 frem for 3’eren", siger Anders Clemmensen.

Emneord

agromek

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle