

Billede 1 af 2
Ploeger har indgået aftale med Brørup Traktor- & Maskincenter om levering af slid- og reservedele og frontline-service i en stor del af Danmark.
Det skriver maskinstationen i en pressemeddelelse.
De hollandske eksperter vil have forstærket servicenettet med lokale servicepartnere i Danmark, og valget er faldet på Brørup Traktor- & Maskincenter, der sammen med SR-Agro & Last fra Sindal i det nordlige Jylland fremover udgør Ploegers fremskudte serviceorganisation.
Ploeger vil dog også fortsat selv forestår salgsarbejdet i Danmark.
Folkene i Brørup lover desuden, at danske kunder kan føle sig helt sikre på, at stumperne er på plads i god tid inden forårets gyllesæson skydes i gang og græsset skal bjærges.
"Ordet ”valgt” er faktisk meget rigtigt i dette tilfælde", fortæller Svend Aage Jensen fra Brørup.
"Faktisk takkede vi nej i første omgang, men så kom direktøren til Danmark og overbeviste os om fordelene ved at samarbejde med dem – og han er overbevisende, så nu etablerer vi et reservedels- og servicecenter", siger han med et glimt i øjet.
Ploeger-lageret i Brørup skal også servicere Terra-Gator kunder med dele og selvfølgelig også levere dele og service til Ploegers andre maskintyper i Danmark. Der kommer også til at ligge dele hos SR Agro & Last.
Kommentarer