Et videnskabeligt forsøg udført af Sagro og Seges sætter tal på, præcist hvor stort et indtægtstab bramgæs-prægede landmænd kan se frem til.
6.550 kroner per hektar og hele græsudbyttet fra 1. slæt.
Så meget har det kostet at have bramgæs gående på en græsmark i et nyt forskningsforsøg med 24 afmærkede kvadratmeter på tre forskellige marker i området ved Sneum Sluse.
Her viste det sig, at bramgæssene på visse marker ryddede hele græsudbyttet til 1. slæt, og kun i forsøgets indhegnede områder, som bramgæssene var forhindret adgang til, lå der græs tilbage - resten af marken var ædt.
Ved at høste de indhegnede arealer kort før den 20. maj, hvor gæssene trak nordpå til ynglepladserne i Nordskandinavien, blev det tydeligt, hvad landmanden havde mistet.
Hvis gæssene ikke havde græsset på marken, ville den på daværende tidspunkt have givet 6.550 kg pr. ha. Men gæssene havde gjort rent bord, så landmanden står tilbage med et nul i udbytte på det vigtige, proteinrige 1. slæt.
talte gåselorte
At synderen virkelig er bramgæs, fremgår af den minutiøse optælling af gåselort, som forsøgsmedarbejderen har gennemført hver anden uge de seneste par måneder.
Ved den seneste optælling blev der inden for én enkelt kvadratmeter talt 45 gåselorte.
Forsøget fortsætter henover sommeren, hvor de samme 24 kvadratmeter er i fokus.
På den måde får man svar på, om gæssenes nedbidning af græsmarkerne også har effekt på 2., 3. og 4. slæt.
De interessante forsøgsresultater vil indgå i landbrugets kamp for at få dokumenteret, hvor store skader, bramgæs giver i marsken, efter at arten de seneste år er eksploderet i antal.
