Brand på landbrugsskole: Ingen dyr eller personer kom til skade

Branden er gået hårdt ud over administrationsfløjen på Kjærgård Landbrugsskole.

Mandag eftermiddag udbrød der brand på Kjærgård Landbrugsskole i Bramming.

Ingen dyr eller personer kom til skade ved branden, der gik hårdt ud over administrationsfløjen, der ligger i den ene længe i en trelænget gård.

Brandårsagen er endnu ukendt, skriver JydskeVestkysten, men der er omfattende materielle skader.

"Den ene længe ved kontoret brændte. Branden er gået gennem taget. Så der er formentlig omfattende skader", siger Henrik Sønderskov, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllandspoliti til Tv Syd.

Politiet modtog anmeldelsen om branden kl. 14:43 mandag.

På Facebook har landbrugsskolen også selv delt den triste nyhed, hvor skolen skriver:

"Det er meget trist, men sandt - der har været ildebrand i vores helt fantastiske hovedbygning. Det er gået hårdt ud over administrationsfløjen. Vi rykker sammen i bussen og hjælpes ad i den kommende tid - håber på jeres tålmodighed".

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle