Brasiliansk landbrugsproduktion udfordrer med trecifrede vækstrater

Brasilien har utroligt lave produktionsomkostninger, og prognoserne spår 259 procent vækst i svineproduktionen og endnu mere på andre områder frem mod 2026.

Tredobling af svine- og mælkeproduktionen, femdobling af majsproduktionen og næsten en fordobling af sojaproduktionen. Verdens næststørste eksportør af landbrugsprodukter, Brasilien, som står for 10 procent af verdens eksport af landbrugsprodukter, lægger an til en kolossal vækst i produktionen i de kommende år. En vækst, som meget vel komme til at påvirke konkurrencen med danske produkter på verdensmarkedet. Brasilien vil gerne tage en større bid af den økonomiske kage selv, eksempelvis ved at bruge mere af sin majs og soja til svineproduktion frem for at sælge den til Europa, Kina og andre asiatiske lande og lade dem tage forædlingsgevinsten hjem. Vækstprognosen kommer fra OECD og FNs landbrugs- og fødevareorganisation FAO og gælder fra 2017 til 2026.

Brager frem i Asien

Brasilien er allerede i dag verdens fjerdestørste producent af svinekød ifølge landbrugsekspert på det danske konsulat i Sao Paulo, Alexandre Hornemann. Befolkningen på 209 mio. er stor, men forbruget af svinekød på hjemmemarkedet pr. forbruger er lille, og eksporten udgør 600 mio. ton til 70 lande. Det gør dem til verdens fjerdestørste eksportør af svinekød, og produktionsomkostningerne er lave. Hovedmarkederne er Rusland, Hong Kong og Kina, og for nylig har Sydkorea åbnet for import.

Slagterierne har traditionelt ikke høj standard, og det har kødet heller ikke. Brasilianerne foretrækker bl.a. derfor oksekød.

På eksportmarkederne ligger svinekødet i den billige ende. Ikke kun på grund af den ydre kvalitet. Dyrevelfærden er stadig for ringe til de mest attraktive markeder, og det påvirker prisen. For eksempel får svin elektrochok før aflivning på mange slagterier og bliver drevet med elektriske stave. Staldene lever heller ikke op til samme krav til dyrevelfærd som i EU. Men der er stigende opmærksomhed på at ændre det.

»Dyrevelfærden er i bedring, og der kommer lidt efter lidt nye regler om svineproduktion fra myndighederne«, siger Alexandre Hornemann.

Standarden stiger

Væksten i svineproduktionen er drevet af nye slagterier med ny teknologi, som i øvrigt i høj grad kommer fra Danmark, og lever op til det, kunder forventer i hvert fald i slagteridelen.

Den kommende vækst hos producenterne sker også under større hensyntagen til dyrevelfærd.

Kooperativet Frisia byggede i 2015 et nyt stort slagteri med bl.a. dansk inventar. Selskabet har 836 medlemmer med i alt 141.000 hektar og en årlig omsætning på ca. 4 mia. kr. inden for svin, mejeri og afgrøder.

Ifølge Michael Warkentin, som er zooteknisk ekspert hos Frisia, køber farmere en del staldinventar i lande som Danmark og går over til løsgående drægtige søer.

»Vi bruger det danske velfærdssystem«, siger han.

Forbedringerne gælder også i forhold til bedøvelse på slagteriet, der nu lever op til europæisk standard. Og det er ikke, fordi forbrugerne på hjemmemarkedet går op i klima, bæredygtighed og miljø, påpeger han.

»Vi og landmændene gør det, dels fordi det er det rigtige at gøre, når man starter op, dels for at øge kvaliteten af produkterne«, siger han.

Samme areal

Selv om vækstraterne i produktionen er voldsomme, er ambitionen, at væksten skal ske på omtrent samme landbrugsareal som i dag, påpeger Alexandre Hornemann.

»Det håber vi«, siger han.

Politikerne opfordrer til, at man øger produktionen pr. hektar, og udbytterne er også steget meget. Samtidig er eksempelvis majsproduktionen vokset ved, at man kan dyrke majs i to sæsoner. Det er blevet muligt ved at udvikle nye sorter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle