Uden Storbritanniens stemme, havde der ikke været flertal for at godkende glyphosat, sidst spørgsmålet var oppe.
Det mest brugte ukrudtsmiddels dage kan være talte.
Glyphosat er godkendt i EU indtil om fire år, men ved den seneste godkendelse var opbakningen fra medlemslandene svindende og uden den britiske stemme, havde der ikke været flertal.
Selv om EU-kommissionen kan bygge deres vurdering på eksperters tekniske undersøgelse af pesticider, når de skal godkende stoffer, støtter den sig ofte til medlemslandenes politiske tilkendegivelse.
Tre store lande
I Storbritannien har politikerne ligesom i Danmark tradition for at læne sig op ad de faglige eksperters udtalelser og dermed har begge lande stemt for godkendelse af glyphosat.
Sådan er det ikke i alle lande. I mange andre lande følger politikerne folkestemningen.
Således meddelte præsident Macron i Frankrig, efter glyphosat blev godkendt af EU for fem år, at han ville bede sine politikere om at udfase det på tre år i Frankrig. Han tilføjede hashtagget "#make our planet great again".
I Tyskland har miljøministeren Julia Svenje også meldt ud, at glyphosat skal forbydes. Dermed følger politikerne ikke til anbefalingerne fra eksperterne i egne myndigheder. Det var netop de tyske myndigheder, der revurderede glyphosat for EU sidste gang og sagde god for det.
Glyphosat skal revurderes igen inden en eventuel godkendelse i 2022, men der er endnu ingen medlemslande, der har påtaget sig denne revurdering. Det er ellers på høje tid, da et tager cirka tre år at revurdere et pesticid.
Bange for kræft
Tyskland, Storbritannien og Frankrig er EU’s tre største lande. Med Storbritannien ude af EU og Tyskland og Frankrig som modstandere af glyphosat bliver det en udfordring af få glyphosat godkendt igen. Også fordi mange andre lande er skeptiske.
Skepsissen bunder i flere forhold. Dels at WHO har fundet glyphosat ”sandsynligvis kræftfremkaldende”. Det prædikat svarer til kræftrisikoen ved at spise forarbejdet kød og er lavere end risikoen ved at drikke alkohol.
EU’s eksperter i EFSA, fødevaresikkerhedsagenturen har desuden anfægtet resultatet. WHO fastholder, men har sammen med FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisation udtalt at det ikke er sandsynligt at man får kræft af glyphosat i de mængder, man bliver udsat for i fødevarer.
Men det skræmmer folk.
Lurepasser måske
Som det ser ud nu, er der flere lande i EU, der er modstandere, end der er tilhængere.
Mark Buckingham fra Bayer i Storbritannien mener dog, at politikere kan have tilbøjelighed til at stemme noget andet end de mener for at tilfredsstille særlige vælgergrupper, og fordi de ved, at det i sidste ende er EU-kommissionen, der bestemmer ud fra faglige kriterier eller fordi de tror at andre lande alligevel sikrer et flertal for.
”Debatten er meget politisk, men vi ser nogle signaler om at der er stigende erkendelse af at begrænsninger vil øge CO2-udledningen fra landbruget, reducere udbytterne og øge omkostningerne til at drive landbrug uden at gøre det mere sikker for landmænd, forbrugere og miljø”, siger Mark Buckingham.
Sådan ser landene på glyphosat
Landbrugs Avisen har talt med en række kilder tæt på landbruget i en række EU-lande om landenes indstilling til glyphosat.
Italien
Ifølge Lisa Bellochi redaktør af fødevaretidskrift, var glyphosat et varmt emne i Italien sidste år. Både landmænd og forbrugere ønsker at begrænse brugen og Italien vil ikke stemme for en godkendelse i EU igen. De frygter at glyphosat ender i grundvandet.
Med til historien hører, at brugen har være så stor, at der er opstået store resistensproblemer, og glyphosat er allerede blevet forbud i særligt følsomme områder.
Finland
Ifølge Michael Godtfredsen, redaktør af Landsbygdens Folk, er glyphosat et varmt emne i Finland. Folk er bange for at få kræft og ønsker glyphosat forbudt.
Både nationalt og lokalt er det noget politikerne går op i. Lokalt holder kommuner op med at bruge glyphosat og på nationalt plan venter man bare på et forbud fra EU. Landmændene vil dog gerne have mulighed for at bruge stoffet.
Kroatien
Ifølge Martin Vukovic, redaktør på et landbrugsblad, er glyphosat ikke til diskussion blandt forbrugerne, kun blandt forskere.
Der er ingen politisk interesse for det, og landet har som de fleste østlande stemt for godkendelse af glyphosat i EU.
Storbritannien
Politikerne i Storbritannien har lige som de danske politikere tradition for at følge indstillingen fra de myndigheder, de selv har ansat til at vurdere sprøjtemidler.
Ifølge Adrian Bell, Agro Mavens er glyphosat i befolkningen kun til diskussion blandt græsrodsbevægelser. Det er lykkedes en organisation at få supermarkedskæden Waitrose til ikke at sælge glyphosat længere.
Den debat, der er, handler om at glyphosat måske er kræftfremkaldende og at der findes restkoncentrationer i fødevarer. Landbrugsministeriet er tilhænger af en fortsat brug af glyphosat.
Adrian Bell vil ikke blive overrasket, hvis der kommer flere restriktioner på glyphosat næste gang det skal godkendes.
”Fem år er lang tid i kemibranchen. Det er min fornemmelse, at så snart et aktivstof begynder at blive kritiseret, er dets dage talte. Der vil nok kræves mere restriktiv brug og jeg tror det bliver forbudt for ikke professionelle”, siger han.
Norge
I Norge diskuterer forbrugerne også glyphosat, men kun i det små, fortæller landmand Erling Mysen. Kritikken går på at det bliver brugt før høst i eksempelvis byg, og at det bliver brugt om efteråret, hvilket anses som skidt for vildtet.
Norge er ikke med i EU, men det sandsynlige udfald er, at man følger EU’s indstillinger, med en anelse skrappere regler i Norge.
Schweiz
Også i Schweiz er glyphosat et hot emne ifølge Markus Rediger, Schweizer Land- und Ernährungswirtschaft. Forbrugerne ser stoffet som gift og vil have det forbudt i al fremtid.
Politikerne debatterer det og der er forslag om at ændre grænseværdierne for glyphosat af hensyn til grundvandet.
Læs mere i LandbrugsAvisen torsdag.
