Handlen med Storbritannien bliver mere besværlig med brexit. Staten ansætter ekstra dyrlæger, og papirbøvlet vokser.
Nu begynder man at se noget af det besvær, som brexit kommer til at medføre i Danmark.
I dag udsteder Fødevarestyrelsen omkring 100.000 eksportcertifikater, men det forventes at stige til 150.000, fordi Storbritannien går over i kategorien af tredjelande.
Tallet har styrelsen beregnet ud fra oplysninger fra de store virksomheder.
Det skriver Jyllandsposten.
Medvirkende til det høje antal dokumenter er, at smør, bacon m. v. til briterne er ferske varer i mindre laster end varer til oversøiske markeder såsom Kina, der ofte er nedfrosne og går af sted i færre, men større omgange.
»Storbritannien er et nærmarked, så man kører bare direkte derover,« forklarer Anna de Klauman fra Fødevarestyrelsen.
De nye certifikater skal for kødets vedkommende udstedes af dyrlæger, der er placeret ude på de store slagterier, mens lastbilerne med mælkeprodukter skal forbi kontorer i f. eks. Vejen, Aarhus eller Aalborg for at få de rette papirer med sig til Storbritannien.
På certifikaterne skal dyrlægerne skrive under på, at fødevarerne lever op til de krav, som briterne stiller.
Man ved faktisk endnu ikke, hvad briterne vil kræve efter brexit, men selv hvis de vil fortsætte med nøjagtigt de samme krav til fødevaresikkerhed m. v., som EU stiller i dag, forventer Fødevarestyrelsen, at der skal laves papirer.
Ud over at attestere eksportcertifikater skal de 20 nye dyrlæger også tilse import af fødevareprodukter fra Storbritannien, der heller ikke længere bare kan glide ind i Danmark. Importen er langtfra så omfattende som eksporten, men drejer sig bl. a. om valleprotein.
