Britiske interesser har ligget tæt på danske i pesticiddebatten i EU og med et Brexit mangler danske landmænd en samarbejdspartner i EU.
Uden Storbritannien var glyphosat ikke blevet godkendt i fem år, da det var oppe til revurdering sidste år.
Det samme kan man sige om mange andre midler, og med Brexit vil balancen på pesticidområdet ændre sig markant. Det siger Søren Thorndal Jørgensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, som holdt et indlæg på Plantekongressen i Herning tirsdag.
Når aktivstoffer skal godkendes eller revurderes sker det hos medlemslandene. I løbet af en godkendelsesperiode, som normalt er 10-15 år, kan der også være ny viden, der skal samles op. Det sker i medlemslandene og Storbritannien har som et stort land også tage en stor del af det arbejde.
”Nu skal alle de aktivstoffer, Storbritannien har arbejdet med, fordeles på de andre lande. DEt giver et kapacitetsproblem. Lige nu er der ingen, der ønsker at være tovholder på at revurdere glyphosat, som udløber om fire år”, siger han. ¨
Medlemslandene undersøger pesticiderne for EU-organet EFSA, som kommer med en faglig udtalelse, inden EU-kommissionen godkender pesticidet.
”EFSA giver en tommelfinger op eller ned”, siger han.
For at godkende et pesticid skal mindst 16 lande og mindst 65 procent af EU-befolkningen stemme for. Fire lande og mindst 35 procent af EU-befolkningen kan lave et blokerende mindretal.
Antallet af nye aktivstoffer er faldet drastisk i mange år, og meget få nye er blevet godkendt. De seneste år er mellem nul og et nyt aktivstof godkendt årligt. Samtidig er flere kendte midler, eksempelvis Reglone, Basagran, Stomp og Tilt med flere på vej ud. Og det er ikke en midlertidig situation.
”Det er sådan det vil se ud fremover", siger Søren Thorndal Jørgensen.
