Britisk landmand skal betale kæmpebøde efter el-dødsfald

En britisk landmand får nu en kæmpe bøde for ikke at have taget højde for sikkerheden på sit landbrug i forbindelse med et dødsfald.

En bøde på 85.000 britiske pund, svarende til godt 700.000 kr. efter dagens kurs, er en britisk landmand nu blevet idømt ved en domstol, efter en mand døde på hans landbrug.

Det skriver lokalavisen The Standard i Chester, hvor ulykken skete.

Selve ulykken skete for tre år siden, d. 17. januar 2015, da to metalhandlere var forbi gården for at afhente metalskrammel i form af gamle bure.

Landmanden havde placeret metalaffaldet under el-kabler. Da den ene af de to metalhandlere kørte lastvognen hen til bunken og løftede kranen, kom han til at føre den op i elkablerne, hvorved han fik stød. Den anden metalhandler fik også stød, da han forsøgte at redde sin ven, men overlevede.

Problemet var, mener domstolen, at landmanden ikke forudså, at det var et sikkerhedsproblem i at placere metalaffald under elkabler.

Hvert år dør mellem en eller to personer i forbindelse med elektrisk stød på et landbrug i Storbritannien.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle