Britiske landmænd købte mere dansk agro- teknologi

Danske producenter øgede deres eksport af agroindustrielle produkter som staldinventar, markredskaber, kornsiloer mm. til rekordniveau.

På trods af masser af diskussion og usikkerhed om brexit steg Danmarks eksport af agroindustrielle produkter i fjor til Storbritannien.

Det skriver Børsen.

Direktør for Dansk Agroindustri Claus Hermansen, som generelt glæder sig over, at hans medlemsvirksomheder fire år i træk har øget deres samlede eksport af markredskaber, kornsiloer, foderanlæg, staldinventar osv. til et nyt rekordniveau, tror, at det skyldes psykologi.

"De britiske landmænd har måske frygtet, at deres situation efter et brexit ville blive værre. Så de ville investere i nyt, mens de kendte konsekvenserne - og måske også for at være klar til at udvide deres produktion, fordi England må forventes at skulle øge sin selvforsyning efter et brexit. Det har danske virksomheder nydt godt af," siger Claus Hermansen.

Ifølge Landbrug & Fødevarer har Storbritannien købt dansk agroteknologi for over 600 mio. kr. i fjor. Det er 14 pct. mere end året før.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle