Kristian Lundgaard-Karlshøj satser på bæredygtighed, men det er langt bredere end, hvad forbrugerne med indkøbsvognen tænker.
Alle taler om bæredygtighed, ofte uden at gøre sig særlig klart, hvad det betyder. På Ausumgård i Vestjylland styrer Kristian Lundgaard-Karlshøj håndfast med en langt klarere definition af begrebet. Nedfældet helt konkret sammen med hustruen Maria i 2009. Året før havde de overtaget halvdelen af bedriften. Nu buldrede finanskrisen og de følte begge et behov for at få fastligt nogle grundlæggende tanker omm hvad de ville med den store gård, nu og i fremtiden.
»Vi formulerede, at det skal være muligt for næste generation at videreføre Ausumgaard, hvis de til den tid ønsker det. For at det kan lade sig gøre, er vi selv, vores børn og vores medarbejdere planens vigtigste aktiver. Man skal have respekt for god økonomi. Bedriften skal udvikles i tæt samspil med sine omgivelser, og både medarbejdere, ejere og familien skal opleve en god dagligdag«, siger han.
I dag er visionen forfinet på en række konkrete punkter. Ud over god økonomi har familien et klart mål om at arbejde med talent-udvikling hos medarbejderne. Familien vil arbejde med innovation og udvikling, med CSR, som handler om, at virksomheden er samfundsansvarlig, og med omgivelserne, som både er naboer, natur og miljø.
»Vi ser det som seks eger i et bæredygtighedshjul. Der er kun balance, hvis alle egerne er stærke nok«, siger han.
Noget, der kan blive ved
For Kristian Lundgaard-Karlshøj betyder bæredygtighed noget, der kan blive ved at fungere. Hvis ikke økonomien er i orden, stopper bedriften. Hvis man udpiner markerne, kan de ikke længere dyrkes godt nok. Hvis naboerne ikke kan lide bedriften, kan den ikke udvikles, og hvis man ikke passer godt på miljøet, får man både politikere og forbrugere på nakken.
Efter en tid stoppede man således den store svineproduktion med 1.400 søer i lejede stalde, fordi udsigterne ikke var bæredygtige nok. Usikkerheden var for stor, og økonomien ikke var attraktiv nok. Der var også hele den ressourcemæssige debat.
»I dag producerer vi en halv mio. kyllinger årligt. En kylling skal kun have halvandet kg foder for at man får et kg kød - det er mindre end det halve af svin. Vi er også i gang med et melormeprojekt. Melorme skal kun have 1,1 kg foder for at blive til et kg melorme. Det er også bæredygtighed«, siger han.
Vind og biogas
Bæredygtighed handler også om energi. Da Maria og Kristian Lundgaard-Karshøj hørte, at kommunen skulle finde steder til vindmøller, meldte de deres interesse. Resultatet var - efter længere tids arbejde - at de opførte fire vindmøller på ejendommen, hvoraf en tilhører naboer.
Så sent som sidste år startede de et gårdbiogasanlæg op på bedriften, som omsætter deres kyllingemøg til biogas, der sælges gennem naturgasnettet.
Energien fra vindmøllerne skal bruges til at udvikle biogasanlægget til både at producere biogas og eventuelt flydende brændstoffer eller andre energitunge, men bæredygtige produkter.
»Vi har kunnet se en stabil økonomi i det, og det bidrager jo til bæredygtigheden, at vi kompenserer for den diesel, vi bruger, ved at producere ikke-fossilt brændstof«, siger han.
Omgivelser med på råd
Når man arbejder med vindmøller og biogas, kan man godt forvente stor interesse fra naboer og omgivelser. Det har Ausumgaard arbejdet nøje med.
»Vi holder julemarked, hvor der kommer 9.000 gæster, og forårsmarked, hvor der kommer 5.000. Det er den måde, vi mærker, hvad forbrugerne gerne vil have og synes om landbruget. Vi er lydhøre overfor vores naboer. Det er også grunden til, at vi ikke ville bygge vindmøllerne sammen med den developer, vi havde forhørt os hos. Developere går ikke så meget op i naboskab, men det har vi tradition for her på gården. Vi lytter til brostenene. Vi har også fået naboernes accept af vore projekter«, forklarer Kristian Lundgaard-Karlshøj.
Det er også hos gæsterne på gården, de aflurer markedstendenserne. Det har ført til, at jorden siden august er under omlægning til økologisk drift.
»Det er en meget stor ting for os, og på sigt tror vi, at økonomien er bedre. Økologi passer godt ind på de mål, vi vil leve op til, også selv om vi ikke kan garantere, at en økologisk gulerod belaster klimaet mindre end en konventionel«, siger han
Folkestue er krumtap
Medarbejdernes ve og vel er altafgørende på Ausumgaard. Det er en del af visionen også i forhold til CSR - samfundsansvaret.
»Der skal være plads til de, der vil arbejde meget, og de, der ikke formår så meget. At have fleksjobbere er en del af det lokale engagement«, siger han.
På Ausumgaard er de 15 medarbejdere også på kost, og de mødes i folkestuen til formiddagskaffe og frokost.
»Vi prioriterer det højt og anser det for at være en kulturforstærkende del i vores set-up. Det er her, at vi afstemmer værdier og drøfter mål, og det er her, at vi præger hinanden og giver lidt af os selv«, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.
