Brug NorFor og få klimabelastningen 15 procent ned

En lille smule ekstra opmærksomhed og omtanke, når man sammensætter sit kvægfoder, kan flytte bjerge for klimaet. Det viser en ny funktion i foderoptimeringsprogrammet NorFor, der kan klimaoptimere foderet. Programmet kan simpelthen omregne fodersammensætningen til CO2-ækvivalenter.

Fodervalget er et af de parametre, man som landmand selv kan påvirke, hvis man går efter at reducere udledningen af klimagasser. Det understreger Peter Lund, professor ved Aarhus Universitet. Det, værktøjet viser, er for eksempel, hvad det betyder, hvis man skifter græs ud med majs og soja med byg og andre ingredienser.

»Det er et supergodt værktøj og giver landmænd mulighed for at tænke på en helt ny måde«, siger han og vurderer, at man med lidt omtanke kan reducere klimabelastningen med helt op til 10-15 procent på en almindelig kvægbedrift.

Mark og mave

For drøvtyggere er der to vigtige faktorer, der påvirker klimabelastningen: Effekten af afgrøden i marken og effekten i for eksempel koens mave. Det, som er klimaeffektivt i marken, er ikke nødvendigvis klimaeffektivt i maven.

Majs er rigtig klimaeffektivt inde i vommen. Majs trækker med sit høje indhold af stivelse den mikrobielle forgæring væk fra metan, som er en kraftigere klimagas end CO2. Græs har til gengæld en meget god klimaprofil i marken, fordi det er en flerårig afgrøde, der binder mere kulstof i jorden. Men græs indeholder meget fiber, som giver mere metan i koens mave.

»Kunsten er at finde det optimale forhold mellem græs- og majs«, siger Peter Lund.

Forskerne er i fuld gang med at finde den balance.

Tilsætningsstof

Ser man lidt længere ud i fremtiden, er der endnu flere muligheder for at gøre kvægfoderet mere klimaeffektivt med tilsætningsstoffer i foderet.

»Det er svært, fordi vi ikke vil slå de gode bakterier i hovedet, der omsætter fibre«, siger han.

Ifølge Peter Lund er der et tilsætningsstof, der hedder noget så sexet som 3-nitro oxypropanol, som i kvægfoder kan reducere udviklingen af klimagasser med 30-40 procent i koens mave.

»Det har stort potentiale, men det er også spændende, hvordan det bliver modtaget. Mejerierne slår meget på, hvor naturligt mælk er. Det vil nogen måske kunne sætte spørgsmålstegn ved det, når man tilsætter sådanne stoffer i foderet«, påpeger han.

Svinefodring

Kigger man på fodring af svin, kan det være svært at få lige så stor effekt af en anden fodersammensætning, som når det er drøvtyggere.

Peter Lund peger på, at der ikke er ret stor forskel på klimapåvirkningen af kornarterne, man bruger i foderet, som dyrkningsmæssigt ligner hinanden meget.

»Inden for svineproduktion gælder det først og fremmest om at have en høj foderudnyttelse. Jo mindre foder, der skal til et kg tilvækst, des mindre belaster man klimaet«, siger han.