Bundlinjen forbedret med 6.000 kroner pr. hektar

Jens Hovalt Bertelsen har på få år øget udbyttet i sine kartofler med knap 100 tønder pr. hektar - samtidig med at N-tilførslen er reduceret 50 kg N pr. ha.

»Jeg er ikke i tvivl om, at jeg med bladanalyserne har fået betydelig lettere ved at ramme den optimale N-tilførsel til kartoflerne. Ud over at spare kvælstof har jeg øget både udbytte og stivelsesindhold,« siger Jens Hovalt Bertelsen fra Manna vest for Brønderslev.

Han tilføjer, at han tidligere kunne være uheldig at tilføre en kartoffelmark alt for meget kvælstof. Det resulterede i for meget top, øget risiko for skimmelangreb, senere optagning og en lavere stivelsesprocent i kartoflerne. Dertil kommer, at de kartofler der har været angrebet af skimmel, var sværere at opbevare.

Få sten i jorden gør, at Jens Hovalt Bertelsen ikke har problemer med at grubbe jorden i 50 cm - og at han ikke stenstrenglægger forud for lægning af kartofler. Foto: Torben Worsøe

Ud over at spare cirka 50 kg kvælstof pr. hektar ved at udtage bladanalyser, har Jens Hovalt Bertelsen øget udbyttet i stivelseskartofl erne fra 450-470 tønder pr. hektar til cirka 550 tønder pr. hektar.

Det er sket samtidig med, at indholdet af stivelse er øget fra cirka 18 til 19,5 procent. Samlet vurderer han derfor, at gennem de seneste år har han forbedret bundlinjen i stivelseskartofl erne med knap 6.000 kroner pr. hektar.

Gratis bladanalyser

Jens Hovalt Bertelsen låner et håndholdt apparat til at udtage bladanalyser af AKV Langholt. Den eneste omkostning til bladanalyserne er derfor den tid, han bruger på at tage prøverne.

»Jeg tager de første analyser cirka 20. juni, når kartoflerne lukker rækkerne. Det gør jeg ved at plukke 25 blade i et område på cirka 500 kvadratmeter i hver mark,« forklarer Jens Hovalt Bertelsen.

Han tilføjer, at det skal være det fjerde øverste blad på kartoffelplanterne, og at han piller sidebladene af og tager prøverne ved at klemme saft ud af stænglen.

Udtagningen af bladprøverne gentages 2-4 gange med en uges mellemrum og tager cirka en halv time pr. mark pr. gang.

Efter at han har taget prøverne, hjælper AKV Langholt med vejledning i, hvor meget kvælstof der skal tilføres til den enkelte mark.

Det sker ud fra læggetidspunktet og resultatet af bladanalyserne. Og nok så væsentligt - ud fra en god portion sund fornuft. Forsøg har nemlig vist, at den optimale

N-tilførsel kan variere fra 20 til 300 kg kvælstof pr. hektar afhængig af bl.a. den dyrkede sort, jordbund, forfrugt med mere.

Rigeligt krudt i kyllingemøg

»Vi har gennem en årrække gødet med kyllingemøg fra besætningen. Det har resulteret i, at vi stort set kun køber rene N-gødninger, og at vi har en del gammel strøm i jorden, « siger Jens Hovalt Bertelsen.

Han er klar over, at det er en af grundene til, at han har haft meget svært ved at vurdere, hvor meget gødning der skulle tilføres til kartoflerne.

Tidligere tildelte han to dyreenheder kyllingemøg pr. hektar, svarende til 8-9 ton pr. hektar. Det er nu reduceret til det halve, selvom han fortsat kun tildeler cirka 30 kg N i form af en NS-gødning i forbindelse med etableringen.

Dermed sigter han efter at sulte kartoflerne en smule. Bladanalyserne viser, om kartoflerne har brug for yderligere kvælstof - og i givet fald hvor meget.

Jens Hovalt Bertelsen har gennem en årrække nedmuldet kyllingemøget. Derved har han opnået en så god udnyttelse, at han ikke på noget tidspunkt har følt, at han manglede kvælstof på ejendommen.

Med de nye normer bruger han da også kun cirka 70-75 procent af sin samlede N-kvote på ejendommen.

Succes uden plov

Jens Hovalt Bertelsen gør dog opmærksom på, at bladanalyserne ikke er den eneste grund til den forbedrede bundlinje i kartoflerne.

»Vi solgte ploven i 2009 og byggede kartoffellæggeren om i 2012, så vi nu grubber jorden i 50 cm i forbindelse med, at vi lægger kartofl erne,« siger Jens Hovalt Bertelsen.

Overgangen til pløjefri dyrkning har, ud over at spare tid, også andre væsentlige fordele i forbindelse med dyrkning af kartofl er på den nordjyske JB 2-4 jord. Dels at risikoen for sandflugt stort set er elimineret.

Dels at angreb af fritlevende nematoder er reduceret. Derudover sikrer grubningen og den bedre jordstruktur, der er opnået ved den pløjefri dyrkning, at der aldrig står vand i kartoffelrækkerne, og at alle afgrøderne på ejendommen generelt har fået en bedre vandhusholdning.

Lave maskinomkostninger

Jens Hovalt har siden 2009 haft et maskinfællesskab med Jens Ejnar Larsen. Tilsammen driver de
570 hektar, hvoraf de 110 er med kartofler.

I alle køretøjer er der en mappe, hvor de to landmænd noterer, hvor mange timer de har kørt. Køretøjerne returneres med fyldt dieseltank. Timeløn for kørsel er fastsat til 200 kr. pr. time.

Omkostninger til reparationer deles ud på det antal hektar, der er kørt på. De to landmænd har en løs aftale om, at halvdelen af afgrøderne hos de to landmænd skal være høstet samtidig.

De seneste fem år har maskinomkostningerne ligget på 1700-2100
kroner pr. hektar.

Gode erfaringer med bladanalyser

I USA, New Zealand, Holland og Sverige har man i flere år arbejdet med at korrigere indholdet
af nitrat i saften fra stænglerne til det optimale kvælstofniveau.

Formålet er at finde en metode, hvor man ud fra målinger af nitratindholdet kan vurdere, om kartoflerne skal eftergødskes.

Hvis indholdet af nitrat i stænglerne falder for meget tidligt på sæsonen, er der risiko for, at kartoflerne afmodner for tidligt. Målingerne foretages én gang ugentligt fra cirka 25 dage efter fremspiring. Det er derfor vigtigt, at notere fremspiringsdatoen, og at man altid presser saft ud af det fjerde øverste blad på kartoflerne.

Sund jord uden sandflugt

Jens Hovalt Bertelsen og Jens Ejnar Larsen har begge drevet jorden pløjefrit siden 2009.

Det har, sammen med nedmuldning af halm og kyllingemøg og dyrkning af efterafgrøder, bidraget til, at vandbindingskapaciteten på jorden er blevet bedre, og at sandflugt ikke længere er et problem.

Efterafgrøderne etableres med såmaskine. Gennem en årrække har Jens Hovalt Bertelsen dog oplevet,
at den sene nordjyske høst har udsat såning af efterafgrøderne. Han har derfor fået for lidt ud af sine efterafgrøder og har derfor for første gang i mange år taget vinterbyg med i sædskiftet.

Artiklen er fra arkivet og er publiceret første gang i fagmagasinet MARK, juni 2017.