Cheføkonom: Hård Brexit ikke så slemt
Mange frygter en hård landing for Brexit, men cheføkonom hos Agrocura, mener ikke at det går så galt.

Af Jens Schjerning, cheføkonom, Agrocura.

Theresa May overlevede mistillidsvotum onsdag aften, endda ganske pænt. May står således stadig i spidsen for partiet og er forsat premierminister. Det gik nok en lettelsessuk i gennem Bruxelles onsdag aften, da situationen havde været endnu værre, hvis der skulle udskrives valg på ny i England.

Timeglasset tæller stadig ned til d. 29. marts, hvor England træder ud af EU. Derfor venter der måneders hårdt arbejde for May. Hun forsøger endnu engang, at få en bedre aftale gennem EU, hvor der her inden weekenden er topmøde. Parlamentet har skubbet afstemningen til d. 21. jan. og hvis May ikke kommer med lidt større ændringer til oprindelig aftale, så kan det nemt blive en rungende NEJ i Parlamentet.

Hård landing

Rigtigt mange frygter en hård landing i England. Dvs. at de kommer ud uden reelle handelsaftaler.

Det giver selvfølgelig større udfordringer på den korte bane, men har nok ikke den store betydning på den lange bane. For hvem vil ikke også i fremtiden handle med landet? Og er EU så vigtigt?

Kigger vi på Schweiz er de rige.

Ca. 13 pct. af voksne schweizere er således gode for over syv mio. kr. – verdens næsthøjeste andel efter Qatar.

Disse formuetal er dobbelt så høje som i Danmark. Samtidig er schweizernes lønninger ca. 70 pct. højere end i Danmark.

Altså et land der ikke er medlem overhovedet af EU, så hvad er bedst og hvad frygter vi reelt? – det må være op til læseren.

Det er nok mere hysteri og opblusning i medierne, hvor store konsekvenser en hård Brexit bliver.

Det er samtidigt også en skræmmekampagne i et forsøg på, at England alligevel i sidste øjeblik forbliver i EU.

Men rolig, det bliver ikke så slemt som først antaget - heller ikke for landbruget.

Hvorfor ikke EU?

Der er mange der stiller sig spørgsmålet, hvorfor det hele er kommet så vidt. Det handler nok meget om centralisering og decentralisering. I den ekstreme centralisering er det et system, hvor staten nærmest ejer individet og forlanger dets underkastelse.

En mere moderat grad af centralisering er tanken om EU som et militariseret imperium med ekspansionsplaner imod øst. På den anden side ligger et ønske om minimalstat, hvor staten kun laver det allervigtigste for samfundet, f.eks. veje, sygehuse, skoler mv., men ellers styrer byerne og folk sig selv.

Lande som England, Danmark og Holland har altid været meget frie lande med erobring af verden og udrejselængsel, hvor frihed har betydet alt.

Det centralistiske EU bureaukratisk system er blevet for meget for England. Nok også for Danmark som har en del forbehold. Årsagen til at Schweiz topper en lang række internationale statistikker over velstand, innovation, levealder, sundhed, miljøvenlighed, social trivsel osv. er formenligt, at de har bibeholdt en meget decentral struktur. Mange lande misunder nu måske Schweiz.

Sydeuropa har fortsat statsgældsproblemer. Frankrig er kørt helt fast vækstmæssigt, hvor de lavestlønnede har en progressiv skatteprocent på 69 procent.

Samtidig fortsætter EU med mere fælles love. EU vil gerne have en minimumsløn i alle lande, en grundskat i alle lande o.s.v.

Risikoen for at EU går i opløsning de kommende 5 til 15 år er langt større end et mere fælles EU.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.