Cheføkonom: "Stemningen er helt i bund"

Cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Thomas Søby, fortæller, at stemningen i fødevareindustrien og landbruget er helt i bund. Det kommer oven på nye konjunkturmålinger fra L&F. Han fortæller videre, at branchen forhåbentlig har ramt bunden, men det kræver, at blandt andet væksten i EU kommer i gang, og at Ruslands-krisen skal løses.

"Stemningen er helt i bund. I nogle brancher - herunder især slagterierne - mangler man råvarer, fordi de danske rammevilkår begrænser produktionen. Samtidig er hele erhvervet præget af Ruslands boykot af fødevarer fra EU."

Sådan siger Thomas Søby, cheføkonom i L&F, til finans.dk.

Ordene kommer efter, at nye konjunkturmålinger fra Landbrug & Fødevarer viser, at sidste uges fyringer i Danish Crown kan blive fulgt af flere nedskæringsrunder i den den hårdt ramte branche.

Indirekte effekter af boykot

Thomas Søby forklarer videre, at boykotten af Rusland har medført, at en lang række markeder er oversvømmet med varer, som ikke kan sendes til Rusland. Det er med til at presse priserne og indtjeningen og skaber en usikkerhed om fremtiden i branchen.

De globale fødevarepriser har ramt det laveste niveau siden sommeren 2010, og det er noget der påvirker stemningen i både landbruget og fødevareindustrien. Det smitter derfor også af på agroindustrien, som leverer maskiner til blandt andet landmænd, slagterier og mejerier, påpeger Thomas Søby.

L&F's nyeste konjunkturmålinger viser, at 25 procent af virksomhederne i agroindustrien forventer en negativ udvikling i beskæftigelsen. Det tal var for bare et år side nede på to procent.

branchen har forhåbentligt ramt bunden

Det sorte syn på fremtiden ses også i fødevareindustrien.

Her er tallet for virksomheder der forventer negativ udvikling oppe på 32 procent.

Der er dog håb forude, mener Thomas Søby. Ser man på udviklingen i de seneste vintermåneder, oplever man på nogle områder en mindre forbedring, hvis man sammenligner tallene fra 2014. Det tolker Thomas Søby som et tegn på, at branchen forhåbentlig har nået bunden.

Han peger på, der skal gang i væksten i EU, og at Ruslands-krisen skal løses, før vi ser et egentlig opsving.

Derudover mener han, at vi i Danmark skal have fjernet de forhindringer, som begrænser produktionen af blandt andet slagtesvin.

 

Emneord

fødevarer , import , eksport , l&f , eu

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle