Cheføkonom: Stigende inflation og højere rente på vej

Steen Bocian har en vis bekymring for den danske økonomi, men den er ikke på vej ind i en dyb krise.

I lang tid har man snakket om deflation, men nu er inflation igen begyndt at være et globalt tema. Det påpegede Steen Bocian cheføkonom og perspektiv-redaktør på Børsen på grisekongressen tirsdag.

"Det er mærkeligt at skulle sige ’inflation’, når grisenoteringen er så lav lige nu, men griseproducenter mærker det jo ved, at rammeudgifterne er steget", sagde han. 

Samtidig påvirker inflationen renten.

"Renten stiger mere end marginalt lige nu, og det kan komme til at fortsætte", fortsatte han.

Stigningen i inflationen og renten er en konsekvens af forløbet i coronakrisen. Der er skruet op for pengepolitikken. Centralbanker har sat renten ned og støtteopkøbt obligationer, hvilket var en god kur, da alt gik i stå. Men krisen er taget betydeligt af, og på bagkant af krisen er der mere behov for det modsatte, mener Steen Bocian. 

Den højere rente går ud over griseproducenter med variabelt forrentede lån og kan også skabe uro på markederne. Så det er en svær balancegang for centralbankerne.

"Et land som Italien er et stort land, der har lånt mange penge. Hvis man banker renten 2-3 procent i vejret, er Italien på afgrundens rand", siger han. 

Inflationen i EU er lige nu 3,5 procent, og Den europæiske Centralbank (ECB) gør ikke noget ved det, da det er sat i gang af deres egen pengepolitik. 

"Hvis det fortsætter, kan ECB ikke ignorere det, for de er sat i verden for at sikre en stabil inflation, og målet er 2 procent", sagde han.

Emneord

Grisekongres 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle