Den nye EU-forordning om brug af veterinærmedicin fik kritik på LVKs årsmøde, da Claus Heisel, LVK-chefdyrlæge, fremlagde sin faglige beretning.
Kritikken mod den nye EU-forordning om brugen af veterinærmedicin er kommet fra mange fronter. Kritikken mod forordningen, der trådte i kraft 28. januar og bevirker, at medicin kun må bruges som der er beskrevet i produktets EU-godkendelse, fortsatte fra i den faglige beretning fra Claus Heisel, chefdyrlæge hos LVK, ved LVK's årsmøde, der fandt sted onsdag.
Kritikken fra Claus Heisel koncentrerede sig om, at det for danske griseproducenter kommer til at betyde, at mange behandlinger skal ændres, og at forbruget af antibiotika og anden medicin skal øges, fordi godkendelserne foreskriver længere behandlinger med højere doser, end det har været praksis i Danmark.
- Alt i alt vil konsekvensen blive, at vi skal bruge mere medicin, og den indsats, vi alle har arbejdet på gennem de sidste 20 år, for at reducere forbruget bliver delvist ødelagt af den nye forordning, sagde Claus Heisel og fortsatte:
- Alle de faglige spillere i denne sag (Fødevarestyrelsen, Seges, Dyrlægeforeningen med flere, red.) er enige om det fagligt tåbelige i denne sag, men vi har fået at vide, der ikke kan dispenseres.
Han rettede blikket mod Sverige og nævnte, at svenskerne for ham at se har valgt en mere faglig og fornuftig tilgang til implementeringen af den nye forordning.
- Det er noget, de danske myndigheder burde tænke over. Vi kæmper videre for, at fagligheden kommer frem i denne sag, fastslog Claus Heisel.
Grisesektoren står også over for en udfordring med udfasningen af medicinsk zink, der skal være udfaset 26. juni 2022. Med udfasningen ventes forbruget af antibiotika at stige - en svær opgave, fordi der fra politisk side er sat ind med stramninger af netop antibiotikaforbruget.
- Reduktion af forbruget af antibiotika er fortsat den politiske dagsorden, og vi skal løbende finde alternativer til antibiotika, det er vi med på. LVK vil dog fortsat kæmpe for, at producenterne stadig har antibiotika til rådighed, når der er syge dyr, der skal behandles. De gentagne stramninger i anvendelsen af antibiotika øger risikoen for, at infektioner ikke behandles tilstrækkeligt og dermed risiko for stigende resistensudvikling og dårlig dyrevelfærd, pointerede han og uddybede udfordringerne med zinken:
- Samtidig står vi nu meget tæt på at medicinsk zinkoxyd skal udfases fra fravænningsfoderet, en stor opgave, som i mange besætninger vil betyde flere antibiotikabehandlinger i perioden lige efter fravænning. Vi mener, at man som producent skal være klar til at tage et gult kort såfremt velfærden er i fare, hvis der ikke gennemføres de nødvendige sygdomsbehandlinger.
Claus Heisel kom i sin beretning også ind på planerne om at nedbringe antallet af prrs-smittede besætninger i Danmark. Det er et tiltag, der endnu ikke er klar, men et tiltag, som LVK bakker op om, selv om det bliver en stor opgave.
- Prrs er en omkostningstung produktionssygdom. Det vil blive en sej kap at sanere Danmark for prrs, men at arbejde i denne retning vil være til gavn for produktionsøkonomien, sagde Claus Heisel.
Endelig slog han et slag for mere fokus på sodødeligheden, der har været stigende i Danmark de senere år.
- Der er nok ikke en entydig årsag, men meget peger på, at søernes genetiske styrke er faldende, og dette er meget bekymrende for både velførd og økonomi, sagde Claus Heisel og nævnte, at LVK i lighed med mange andre aktivt har opfordret Seges Griseproduktion til at vurdere de genetiske input, der kommer fra avlen, så producenterne igen kan få stærkere og mere holdbare dyr.
- Udover avlen er det helt klart, at faktorer som management og opstaldningsforhold også skal have mere opmærksomhed, sagde han.
