De aktuelle landbrugsforhandlinger blotlægger ikke alene, at der på den politiske skala er uenighed om, hvilke rammevilkår landbruget skal have, men også, at en hel del mennesker nærmest afskyr erhvervet. Det mener chefredaktør Christian Friis i denne kommentar.
"Hvis man er landmand eller måske bare kommer fra landet, er der en hel del ting, man tager for givet og dybest set aldrig spekulerer over. Det giver eksempelvis sig selv, at man har grise og køer for at få kød og mælk. Det giver sig selv, at der spredes gylle ud på markerne for at få afgrøderne til at gro. Det giver sig selv, at der skal pløjes, sås og høstes. Ganske meget er givet.
Men den aktuelle debat om klima og miljø, der har været højintens siden valget til Folketinget i 2019, og nu med regeringens aktuelle landbrugsudspil har fået en tand opad hvad angår aktualitet, blotlægger endnu mere end tidligere, at vi ikke er et homogent land med en nogenlunde fælles grundforståelse af, hvad livet på landet og fødevareproduktion egentlig er for størrelser.
Forleden blev regeringens landbrugsudspil debateret på DR i programmet ’Debatten’ med Clement Kjersgaard som vært, og her var en af deltagerne medstifter af det politiske parti ’Momentum’ Theresa Scavenius.
Nu skal man altid være varsom med at forudsige, hvordan nystiftede partier klarer sig, men hun og partiet repræsenterer altså en strømning, der helt grundlæggende vil afskaffe blandt andet det, de med et ladet ord kalder ’svinefabrikker’. De anerkender ikke markedskræfter, de skeler ikke til eksportindtægter, de ønsker dybest set alene hygge-nygge-dyr på landet, de vil ikke have animalsk produktion i større stil.
Deres mål er ved tvang at afskaffe den animalske produktion og i ét eller andet omfang erstatte den med produktion af planteprotein. De er i deres grundvold alarmister, der ønsker at erobre pladsen som de mest bekymrede og møder enhver kritik med modargumentet, at man så bare ikke har forstået klimakrisens virkelige omfang.
Det er der i sandhed ganske mange, der ikke har, heller ikke Momentum, for her er ikke tale om en eksakt videnskab. Men kompleksiteten udnyttes til at gøre problemstillingen til et moralsk spørgsmål, til at dele folk op i dem og os, de onde og de gode. Og hvem vil ikke være god?
Den slags vidtgående forslag er der selvsagt ikke flertal for i Folketinget, og det kommer der heller ikke, men som landmand og erhverv gør man nok klogt i at forstå, hvad der ligger bag, og forstå, at strømningen, om end ikke helt så rabiat, ligger i mange flere, end hvad Momentum aktuelt repræsenterer - herunder ikke mindst unge. Mange kan ganske enkelt bare ikke lide landbruget, og jo færre, der har deres rødder netop der, desto større er potentialet for disse holdninger.
Derfor er spørgsmålet også, om man i forhold til en del af klimaspørgsmålet i virkeligheden har en stråmands-debat, når nogle partier og personer stiller forslag, der vil begrænse landbruget voldsomt: Handler det dybest set om, at de i grunden vil have afskaffet alt andet end planteproduktion i Danmark?
Man kan ikke afvise det, men det ville kvalificere debatten betydeligt, hvis der her blev meldt kulør".
