Landbrugsavisens chefredaktør var med på verdens største messe for forbrugerteknologi, og i år er landbrugs- og fødevaresektoren et særligt tema. Fokus er i høj grad på, hvordan man skal sørge for nok fødevarer til klodens voksende befolkning.
Disse linjer er ikke, som det på denne plads normalt er tilfældet, forfattet i LandbrugsAvisens redaktionslokaler, men derimod i amerikanske Las Vegas. Her løb i denne uge verdens største messe for forbrugerteknologi, CES, ad stablen, og når det er særligt interessant for LandbrugsAvisen, er det, fordi der på denne tilbageværende messe i år var et særligt tema om landbrugs- og fødevaresektoren.
En af hovedtalerne på messen var den administrerende direktør for John Deere på verdensplan, John May, og noget af det, som han og andre i landbrugs- og fødevareklyngen beskæftiger sig med, er, hvordan man skaber fremtidens landbrug, hvor brugen af teknologi som robotter og kunstig intelligens kan øge udbytterne på færre hektar med brug af færre sprøjtemidler og mindre kunstgødning.
Ingen nem opgave, men til gengæld en bunden én af slagsen, hvis man skal producere mad til klodens voksende befolkning på forventet 10 milliarder mennesker i 2050. For så lige at føje en ekstra udfordring til dette scenarie vil alt dette også skulle ske i en periode, hvor landbrugs- og fødevaresektoren vil mangle hænder ligesom stort set alle andre brancher.
Derfor beskrives fremtidens landbrug i høj grad som en fuldt ud digitaliseret virksomhed, hvor robotovervågning af alt fra afgrøder over foderbeholdning til brugen af sprøjtemidler og kunstgødning sammen med førerløse køretøjer og brugen af droner er nøglen til en øget fødevareproduktion og mindre klimaaftryk.
Det spændende ved et sådant kig ind i fremtiden for branchen er, at der er en stor optimisme og tro på, at teknologi faktisk kan vise vejen. At den nyeste teknologi - ligesom det var tilfældet, da landbruget for over 100 år siden blev mekaniseret og motoriseret – er svaret på de udfordringer, vi står over for.
I nogle scenarier tales der således om, at den globale fødevareproduktion skal øges med op til 60 procent, og selv her vil beregnet 300 millioner mennesker i verdens fattige lande stadig sulte eller jævnligt mangle mad. Samtidig med at efterspørgslen på fødevarer således øges, vil en del landbrugsjord af hensyn til biodiversitet eller lignende blive udtaget, hvorfor det er bydende nødvendigt at øge udbytterne per hektar.
I Danmark har vi netop fået en regering, der bekender sig til det såkaldte udviklingsspor og således tror på, at vi ved at gå forrest med udviklingen kan være inspiration eller forbillede for andre lande og derved bidrage til en større CO2-reduktion, end vi vil kunne opnå inden for de danske grænser selv med voldsomme nedskæringer vedtaget af Folketinget.
Spørger man i Las Vegas, har man en forpligtelse til at udvikle sig, hvis man kan. Og det kan Danmark.
