Hvis man bare nedlagde dansk landbrug og fødevareindustri, ville nationen med et fingerknips bringe sig i den absolutte dukseklasse, når det gælder udledning af CO2. Med de regnemetoder, vi bruger i dag. Men er vi i Danmark på nippet til at begå en historisk fejltagelse, alene fordi vores regnemetoder er utilstrækkelige? Det mener chefredaktør Christian Friis Hansen i denne kommentar.
"Hvis nu al den industrielle produktion, der gennem årtier er blevet udflyttet fra Danmark, blev rykket tilbage, ville dansk landbrug pludseligt udgøre et relativt mindre CO2-problem. Hvis Aalborg Portland modsat rykker sin produktion til udlandet, vil det samme landbrug pludselig repræsentere et forholdsmæssigt langt større problem. Uanset, at udledningen forblev den samme.
Sådan er tal og statistikker nogle gange taknemmelige, men de spekulative eksempler illustrerer ganske godt, at man skal være umådelig varsom med, hvilket grundlag man bruger som udgangspunkt for meget, meget vidtgående beslutninger.
I disse måneder og år er vi i Danmark, på baggrund af ønsket om at reducere den menneskeskabte udledning af CO2 med 70 procent i 2030 i forhold til 1990, i færd med at ændre vores samfund markant. Men gør vi det rigtigt?
Som det kan læses i LandbrugsAvisen, problematiseres de nugældende regneregler for udregningen af CO2-udledning. fordi de måske ikke er helt fornuftige. Tag nu eksemplet Aalborg Portland. Den samlede CO2-udledning fra virksomheden ændres alt andet lige ikke af, hvor den ligger. Men hvis produktionen lå i udlandet, ville Danmarks udledning pludselig falde betydeligt - selv om altså den samlede påvirkning på klodens klima ville være uforandret, fordi der blev solgt lige meget cement. Er det fornuftigt?
På samme måde med landbruget. Hvis man med et fingerknips nedlagde dansk landbrug, ville vores CO2-regnestykke forbedres markant, men ville der blive udledt mindre CO2 på denne klode af den grund? Det ville der ikke, men fordi udregningen sker på baggrund af den såkaldte territoriale model, gør det en betydelig forskel i regnestykket, hvor ting bliver produceret. Brugte man i stedet en forbrugsorienteret model, hvor eksempelvis det importerende land tilskrives CO2-udledningen frem for det producerende land, ville vi få et helt andet regnestykke i Danmark, fordi vi eksporterer en meget stor del af vores fødevarer. Rigtigt eller forkert?
Det hele er vedtaget i FN, så det er som udgangspunkt ikke noget, lille Danmark ensidigt kan gøre noget ved. Men det er en huskekage til de besluttende politikere om, at når vi i Danmark går langt videre end de fleste lande i krav om reduktion af CO2-udledning, påhviler der os et særligt ansvar for at sikre, at vi ikke skader vores samfund mere end højst nødvendigt.
For resultatet af eksempelvis at begrænse den animalske produktion herhjemme og dermed dansk fødevareeksport bliver ikke, at der bliver udledt mindre CO2 på kloden som helhed. Det vil blot blive udledt et andet sted fra - måske endda mere.
Det kan umuligt være en målsætning".
