Når partierne i Folketinget skal forhandle om den tredje vandplanperiode, gør landbruget klogt i at holde sig for øje, at de færreste danskere overhovedet har berøring med heste, grise, køer og får. I de store byer betyder virkeligheden ikke det store, når man konkurrerer om at have de rigtigste klimaholdninger, skriver LandbrugsAvisens chefredaktør.
"Der stod nærmest røg ud af ørerne på planteformand Torben Hansen, da han i denne uge aflagde beretning ved årsmødet for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion. Og forståeligt nok, for den danske klimadebat er langt hen ad vejen solidt forankret i den blå luft, og når stærke, toneangivende kræfter i debatten kun sjældent forlader Østerbro eller andre urbane cafémiljøer for at få rigtig jord under neglene, har man opskriften på et ekkokammer med betydelig resonans.
Det er simpelthen voldsomt populært og tilsyneladende omkostningsfrit at stille krav om dette eller hint, når det gælder reduktion af kvælstof, krav til braklægning eller begrænsninger på udledning af klimagasser. De færreste af dem, der stiller kravene, har en anelse om de egentlige konsekvenser af deres forslag, men det giver altid positiv energi i ekkokammeret.
Det kan danske landmænd med rette skumle over derhjemme i stuerne - de ved jo, at klimasagen er langt mere kompliceret, end de fleste avisoverskrifter eller nyhedsudsendelser efterlader plads til - men når de på et eller andet tidspunkt bliver færdige med det, må de erkende, at sådan er virkeligheden desværre. I de blindes rige er den enøjede konge.
Ovre er de dage, hvor man i Folketinget, i regeringskontorerne, i styrelser og andre offentlige myndigheder kunne være sikker på, at der altid sad en person, som kom fra en gård eller i det mindste fra landet og dermed ikke bare havde en viden om landbrug, men også en grundlæggende forståelse for landbokulturen og det særlige ved at vokse op langt fra nærmeste byskilt.
Sådan er verden ikke længere, så landbrugets egentlige trumfkort er: Fakta. Ganske simpelt. Ordentlige og redelige fakta.
Fra regeringskontorerne har der i den seneste tid været bemærkelsesværdigt stille, hvad angår forslag på klimaområdet, for der er trods alt nok grænser for, hvor meget man vil udstille sig selv med idéer som finansminister Nicolai Wammens (S) forsøg på at tækkes rød bloks vælgere med det dødfødte forslag om kødfri dage i statens kantiner. Forslaget var en fornem opvisning i den desperation, der nu har indfundet sig, for vi er forbi hvedebrødsdagene med overbuddenes adrenalinkick.
Nu fanger bordet, og pludselig er en CO2-reduktion på 70 procent i forhold til niveauet i 1990 faktisk ganske meget.
Landbruget er en stor udleder, så selvfølgelig skal man bidrage. Landbrugs- og fødevaresektoren har endda forpligtet sig til at være CO2-neutral i 2050, og i virkeligheden er dette løfte langt, langt vigtigere end mere eller mindre tilfældigt opfundne delmål i 2030.
Gennemsnitsdanskeren ved ikke ret meget om landbrugs- og fødevareproduktion, det bør der laves om på".
Christian Friis Hansen
