Man skulle tage at lytte på Chrisitansborg, efter 11 nordjyske kommuner og det samlede nordjyske landbrug har sendt et brev, der ville få de fleste til at løfte et øjenbryn. Det skriver chefredaktør Christian Friis i denne kommentar.
"I Nordjylland er man gået sammen om et kraftigt opråb til miljøminister Lea Wermelin (S). Det fromme håb er, at grønne tiltag og landbruget bedre kan gå hånd i hånd, for i dag spænder regler ben for meget af den slags.
Enhver minister får et utal af henvendelser fra hele landet. Nogle er invitationer til at deltage i arrangementer, andre er det rene brok, og så er der dem, hvor man som minister lige bør løfte et øjenbryn en ekstra gang.
Sådan et brev er netop landet på miljøminister Lea Wermelins (S) bord, og afsenderen er i sådan lidt bred forstand ’Nordjylland’. Helt nøjagtigt er det de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og et samlet nordjysk landbrug forenet i det erhvervspolitiske samarbejde BRN.
Helt konkret er oplevelsen i Nordjylland, at vi har en lovgivning, der på nogle områder spænder ben for landbrugets udviklingsmuligheder, hvis en landmand gør noget ekstra for naturen, klimaet og miljøet. Problemstillingen opsummeres glimrende af Carl Christian Pedersen, der er valgt af landmændene i Nordjylland til primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer: "Vi har rigtig mange medlemmer, der er meget interesserede i at gøre en indsats for klimaet og naturen, men det er klart, at interessen falder markant, hvis deres levebrød bliver truet på grund af de grønne tiltag".
Hvis eksempelvis en landmand vil lade noget lavbundsjord oversvømme og dermed skabe noget af det, man kalder ’natur’, risikerer han, hvis projektet virker efter hensigten, og der kommer nye arter og planter til området, at blive begrænset i, hvor meget ammoniak, han må bruge med et sikkert produktionstab til følge. Og ikke nok med det, det kan hans nabo også blive, hvis han har jord tæt på dette lavbundsområde, og så stikker tingene lidt af.
Man behøver ikke at have studeret antropologi i mange minutter for at regne ud, at bliver man straffet for at tage grønne initiativer, ja, så kommer der færre af dem. Og det virker tudetosset, når vi nu på alle tangenter spiller klimaets hymner over en bred kam.
Den dybere historie i henvendelsen er selvfølgelig ønsket om at sætte fokus på en problemstiling, som dybest set findes i hele det, der kaldes Produktionsdanmark: Hvordan kan vi sikre fornuftige rammevilkår for erhvervslivet, samtidig med at vi på ganske grundlæggende vis er ved at ændre landet i mere klimavenlig retning?
Opråbet fra Nordjylland virker på ingen måde som det, nogle kalder ’landbrugets evindelige klagesang’. Tværtimod prøver man offensivt ud fra ønsket om netop at skabe mere natur at få ministeren i tale, fordi der i dag er nogle lovgivningsmæssige forhindringer for netop det.
Det skulle man tage at lytte til i København, for målet om mere natur deles jo af alle ligningens parter.
Og når nu netop landets ministre får et utal af henvendelser, må denne skille sig ud, fordi den er meget bredt funderet med ikke bare et samlet landbrug, en hel region, men også Nordjyllands 11 kommuner, hvoraf flere har socialdemokratiske borgmestre".
