Chokolade-køer: Landmand bruger rest-slik i stedet for kunstigt fedt

Brød, kage, slik og chokolade. Der findes en del rest- og spildprodukter, som man kan bruge i fodertrugene. Hos landmand Hans Peter Hansen har man i over ti år fodret med chokolade, i stedet for at bruge kunstigt fedt.

Hos mælkeproducent Hans Peter Hansen ved Vejen har man i over ti år fodret med chokoladebarer.

Skumbananer, skildpadder og guldbarrer har været en fast del af landmandens 300 Holstein-malkekvægs kost siden 2006. Hver dag bliver der på Mosegaarden nær Vejen blandet 20 ton foder, og det kræver, at der jævnligt bliver kørt mange ton chokolade til gården.

Chokoladen bliver samme med roe-affald fra sukkerproduktion (HP-pulp), rapskager og soja blandet i en miksevogn og givet til dyrene.

"Når vi fodrer med chokolade, så kan vi levere Cocio", siger Hans Peter Hansen og griner.

Men der er også bedre argumenter for, hvorfor landmanden fodrer med chokolade:

"Det skal jo bruges. Når folk vil have øl eller chokolade eller sukker, så giver det noget affald eller rester i processen. Det er en måde at bruge landbruget til at rydde lidt op og tænke klimavenligt. Og så håber vi, det er konkurrencedygtig i pris", siger landmanden, der tidligere også har fodret med mask, et bi-produkt fra ølproduktionen.

Bæredygtighed og klima-tanker tæller

Hans Peter Hansen har stadig sin cykel, som han fik i konfirmationsgave. Og da der skulle bygges nye minkhaller på gården, der også huser 1400 minktæver, blev det lavet af genbrugsmaterialer og alt fra de gamle haller genbrugt. For Hans Peter Hansen vil gerne være fortaler for, at landbruget kan gøre sit for at hjælpe på klimaregnskabet.

"Jeg tror ikke landbruget er de værste syndere i forhold til klima, men jeg vil gerne rydde lidt op", siger Hans Peter Hansen, der blander foderet ud fra vægt og næringsindhold, så han sikrer, at køerne får det, de har behov for.

Men der er også andre gavnlige effekter af at fodre med bi- eller restprodukter:

"Fordelen er eksempelvis, at foderprisen kan bringes ned, fordi det er billigere råvarer", siger Lisbeth Shooter, der er rådgiver ved Seges afdeling for husdyrinnovation. Hun fortsætter:

"Men der er også noget smagsmæssigt i det søde, som eksempelvis smågrise gerne vil have. Det kan få dem til at ville spise bedre", siger hun.

Chokolade-køer er ikke usunde

Chokoladen har et højt indhold af fedt, og kan derfor erstatte noget af det kunstige fedt, som landmanden ellers ville skulle tilsætte foderblandingen. Sammen med de andre restprodukter man kan bruge til foder, er det en måde at tænke bæredygtighed ind i produktionen.

Chokoladen, som Hans Peter Hansen bruger, udgør omkring to procent af den samlede foderblanding - 300 gram ud af de 50 kilo som Hans Peters køer æder hver dag.

Og det er netop opblandingen, der er vigtig at være opmærksom på fortæller Lisbeth Shooter, 

"Landmænd producerer foder under et regelsæt af både hygiejnemæssige og indholdsmæssige krav. Slik, chokolade og de søde restprodukter indgår som en del af det totalte næringsindhold i den færdige foderblanding", siger Lisbeth Shooter, der ikke har tal for, hvor mange landmænd, der selv blander deres foder, eller hvor mange, der fodre med bi- eller restprodukter.

Og derfor må man heller ikke frygte, at chokoladen giver tykke bøffer og eller menneske-maver.

"Der er overhovedet ingen sundhedsskadelige effekter, fordi det netop bliver optimeret ind i foderet", siger Lisbeth Shooter.


Knuste restprodukter fra Adivals lagre. Virksomheden modtager alt fra brød og kager til slik og chokolade, som de knuser og sælger som foder-supplement. Foto: Søren Christensen 

Restprodukter er ikke for alle

Men man skal være vågen, hvis man bruger bi- eller restprodukter i sit foder:

"Ulempen er, at det kan være meget varierende kvalitet og sammensætning. Når eksempelvis svineproducenter aftager brød, er der nogle gange langt mere rugbrød end franskbrød i læsset - og omvendt. Det kan give varierende næringsindhold", siger Lisbeth Shooter fra Seges.

Adival er et af de firmaer i Danmark, der bruger rest- og spildprodukter fra fødevareindustrien til at producere foder. De henter overskydende og frataget brød, kage og slik fra nogle af de størte fabrikker i Danmark såsom DanCake, Toms og Haribo.

Virksomheden leverer produkterne i store læs hos omkring 25 landmænd, der selv blander det i deres foder, men hovedparten af virksomheden består i at blande et knust "kagemiks" af kagerester og brød til foderstoffer, der blander det i deres foderblandinger.

For det er ikke alle landmænd, der har et anlæg, der kan håndterer de store mængder.

"Det er ikke ret mange landmænd, der har en tank, der kan håndterer de mængder til opblanding. Når vi kommer med 32 ton, skal der alligevel en stor tank til at opbevare det", siger Søren Christensen direktøri Adival.

Større efterspørgsel på restprodukter

Adival, der ligger i Billund, har i 20 år arbejdet med at gøre bi- og restprodukter til brugbart foder. Og siden virksomheden startede i sin tid er der både kommet flere typer produkter til - og flere kunder.

"Vi har oplevet større efterspørgsel - især fra foderstoffer - for der er kommet et større fokus på at bruge restprodukter", siger Søren Christensen, direktør i Adival.

En nyhed, der harmonerer godt med Hans Peter Hansens ønske om 'genbrug':

"Jeg tror, det er sundere fedt, og chokolade er god energi. Der er aldrig en ting, der står alene. Hvis det bare giver en lille smule på prisen, gavner klimaet og en smule på smagen, så er jeg glad", siger han.

Det er ikke kun slik, kage og søde sager, der kan bruges som restprodukter i foderet.

Faktaboks

Bi- og restprodukter i fodertrugene 

Nogle landmænd vælger at blande deres eget foder. Her kan bruges mange forskellige bi- og restprodukter fra produktion af fødevarer, bl.a. frasorterede og kasserede fødevarer. 

Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet en liste over bi- og restprodukter fra fødevareindustrien. Her kommer en liste over nogle af de lidt mere overraskende restprodukter:

  • Slik: Vingummi, lakrids og chokolade kan bruges som foder. Der er meget koncentreret energi og naturligt sukker og fedt. Vingummi smager eksempelvis sødt og kan også bruges til at øge ædelysten hos eksempelvis smågrise. Køer skal ikke fodres med vingummi, da det ikke er godt for dens fordøjelse, men kan godt lide chokolade.
  • Kager: Eksempelvis wienerbrød og kiks – kan bruges til både grise og køer. Det giver naturligt fedt.
  • Is: Kan også bruges i foderet, det bidrager med fedt og sukker.
  • Cornflakes: Og havregryn og andre morgenmadsprodukter kan også bruges som foder.
  • Æblemost: og andre spildprodukter fra grøntsags- og frugtproduktion kan også bruges som foder. Det bidrager med energi og fibre.
  • Valle: Mejerierne kan sende spild fra eksempelvis smørproduktion til svineproducenter. Disse kan bruge fodre svinene med valle, der bidrager med energi og en række mineraler til dyrene.
  • Krebsdyr: Rejemel og krilmel og andre olie eller bi-produkter fra fisk.
  • Chips: Pommes frites og andre kartofelrester. Men også pasta pog vællingepulver fra babymad.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle