Clayson fra 1957 høster ufortrødent videre på Sjælland

På Dyrhavegård afskriver de ikke bare maskiner på grund af alder.

På Dyrhavegård betyder alderen på maskinerne, der høster bedriftens 28 tønder land, ikke noget. De bliver nemlig kærligt vedligeholdt af ejer, Morten Carlsen, og hans sønner Joachim og Christian.

Det fortæller deres Søster Pernille Carlsen, som har indsendt dette billede af bedriftens gamle Clayson under vårbyghøsten. 

En Clayson som, ifølge Pernille Carlsen, fulgte med, da familien købte Dyrhavegård ved Sorø i 1989.

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Det er ret vildt. Batteriet skal lades, men ellers drejer vi nøglen og så starter den bare. Selvfølgelig er der sliddele der skal skiftes, men den klager ikke, fortæller Pernille Carlsen. 

Hun tilskriver mejetærskeren, og gårdens andre maskiners, lange liv faderen og hendes brødre, som er maskinmester og maskiningeniør. Og der er nok noget om snakken, fortæller Joachim Carlsen, der er maskinmester:

- Det er jo et mindre landbrug, hvor vi ikke bare kan købe nyt. Så vi går op i at få det til at køre. For mig er det en livsstil at lave service på maskinerne, og jeg bruger gerne ligeså lang tid på at få det til at køre, som jeg bruger på at køre, siger Joachim Carlsen.

Den gamle Clayson kører mellem seks og ti timer om året, inden den forsigtigt køres i maskinhuset igen. Joachim Carlsen mener, at den er fra omkring 1957, og så sent som inden høsten i år har han skiftet en original rem på den. 

- Det var en original rem, for der var stadig gul maling på den fra dengang mejetærskeren blev malet. Og det er jo lavet til at holde, alene sådan noget som snekkehuset er jo flere centimeter tykt støbegods, fortæller den imponerede og passionerede maskinmester. 

Rekordhøst

Han beretter, at Claysonen i år åd sig gennem en rekordhøst på bedriften. 

- Vi sælger til den lokale griseproducent, og han spurgte min far, hvor meget han ville sælge i år. Og min far sagde "mellem 20 og 25 ton". Det mente producenten var optimistisk, men min far fik ret, siger Joachim Carlsen. 

For udbyttet på de 4,15 hektar vårbyg med græsudlæg blev 6,1 ton per hektar - 25 ton i alt - mod et normaludbytte omkring 16 til 17 ton. Og så endda med en vandprocent på 12. 

Pernille Carlsen fortæller, at Dyrhavegård drives omkring heste, som hun har sammen med sin søster og mor. 

- Dem er drengene ikke så involverede i som i maskinerne, griner Pernille Carlsen. 

Både hende selv, hendes søster og deres brødre kommer ofte hjem fra deres egne boliger på egnen og hjælper til på gården. De har nemlig fra en tidlig alder hjulpet til, når al bedriftens græs og halm skulle i hus til hestene. 

- Var man gammel nok til at flytte en småballe, så var man gammel nok til at hjælpe til. Og jeg er sikker på, at vi ikke var til nogen hjælp i starten. Men det er en del at af vokse op på landet, at man er fælles om tingene, Siger Pernille Carlsen. 

Med det indsendte foto deltager Pernille Carlsen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Triticale og hestebønner.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle