CO2-afgifter, landbruget og søtransporten

Af Jørgen Hansen, Gml. Landevej 21, 8544 Mørke

Der bliver talt og skrevet meget om en CO2 afgift for dansk landbrug, og vi venter stadig på oplæg fra Svarer udvalget, herunder hos hvem ender regningen så til sidst. Flertallet inklusive politikere ønsker nok det er landbruget der betaler gildet og ikke forbrugerne.

Hvad mange nok ikke er klar over, er at fra 1. januar 2024 har EU indført et såkaldt Emission Trading System (EU-ETS) som betyder at al søtransport på skibe over 5000 Gross Tonnage (GT) i EU bliver belagt med en afgift der pt svarer til ca. 78 Euro / Ton Co2 udledt fra det brændstof man bruger på rejsen. Betaling af afgiften foregår ved at udleder køber såkaldte EU allowances (tilladelser der dækker året) til førnævnte pris. Afgiften for Emission i 2024 vil være 40%, 2025 70% og 2026 100% af den udledte mængde, og det gælder for alle skibe, altså lige markeds-/konkurrencevilkår i den maritime verden inden for EU.

Forbrugeren betaler

Og hvor ender så denne omkostning, ja det korte og præcise svar er hos forbrugerne/ modtager af varerne uanset om det så er gummisko -tøj- elektronik - sojaskrå, så er der kun en til at betale (forbrugerne) da rederierne har indført et såkaldt EU-ETS tillæg fra 1 januar 2024, ingen stiller spørgsmål til dette. Indberetning af CO2 udledningen/skib har været sat i system i flere år, herunder verificering og en rating baseret på hvor energieffektivt skibet er.

Pointen her er, hvis det er måden at gøre det på i den maritime verden hvorfor er det så ilde hørt at forbrugerne skal betale omkostningen når vi taler varer produceret og leveret af dansk landbrug. Det bliver heller ikke mindre komplekst af at der også kan ske CO2 lagring, så hvad med kredits og dobbelt beskatning? der er nok at forholde sig til, en kompleks sag.

En anden ikke uvæsentlig ting er at EU-ETS betyder samme markedsvilkår for alle involverede inden for EU, hvilket en CO2 afgift på dansk landbrug alene ikke tager hensyn til og kan blive ødelæggende.

Viljen er der

Meningen med det hele er naturligvis at inden for både søfart og landbrug skal der ske en gradvis CO2 reduktion, hvor målene er sat, det er alle enige om, men det store spørgsmål hos mange i landbruget lige her og nu, og ved den enkelte er, hvordan kommer vi i mål og samtidig opretholder en sund forretning. Viljen er til stede og der er mange muligheder/tiltag i begge erhverv hvor flere er igangsat og alt har en omkostning som slutbruger kommer til at betale. En ikke uvæsentligt forudsætning på denne vej og for at komme i mål med reduktioner er dog, at man kommer op i gear i både Landbrugsstyrelsen og Energistyrelsen både hvad angår sagsbehandling og udbetalinger for ansøgninger og ikke mindst, at man kan regne med de aftaler der indgås.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle