ArkivfotoFoto: Søren Ilsøe.I England er arealet der drives med Conservation Agriculture steget fra 150.000 hektar i 2011 til 362.000 hektar i 2016, og udgør nu otte pct. af det samlede dyrkede areal (excl. græs). Det fortalte den engelske landmand og rådgiver Stephen Briggs på Plantekongressen onsdag.
Selvom der endnu ikke drives så mange hektar med Conservation Agriculture i Danmark, er der stor interesse for driftsformen. Det ses ikke mindst på Plantekongressen i år, hvor der var hele fire sessioner om den nye dyrkningsform - og mange tilhørere til.
Conservation Agriculture defineres af tre søjler: ingen/minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte og konstant plantedække i form af efterafgrøder, halm o.l.
Danske erfaringer
Søren Ilsøe, der er landmand på Midtsjælland og rådgiver i Agrovi om pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture, holdt indlæg i en af sessionerne på Plantekongressen. Han har praktiseret Conservation Agriculture på sin bedrift siden 2011, og det har medført langt færre maskiner og lavere maskinomkostninger - og en mere frugtbar jord og langt større biodiversitet. Dyrkningssystemet har givet et markant løft i hans planteavl. Blandt andet har jorden fået en langt bedre bæreevne - hvilket er en stor fordel, ikke mindst i så våde efterår som i år. Han bekymrer sig heller ikke længere om bladlus pga. de mange naturlige fjender i markerne.
Ukrudt og Conservation Agriculture
Efter Søren Ilsøe er gået over til Conservation Agriculture, er der sket en forskydning af ukrudtssammensætningen på hans marker.
»Kamille forsvinder næsten, mens burresnerre fremmes. Tidsler er et stigende problem. Og jeg ser også af og til små træer spire frem, selv langt fra læhegn. Bortset fra væselhale har jeg ikke problemer med græsukrudt, hverken agerrævehale eller rajgræs. Højst lidt enårig rapgræs i sporene. Men jeg fik indført væselhale til mine marker med en presser i 2004, og det har jeg kæmpet en del med gennem årene. Nogle marker er nu helt fri, mens jeg stadig har det i andre. Men jeg vurderer, at tre års vårsæd i træk vil kunne få bugt med væselhalen,« fortalte Søren Ilsøe.
Hans store vision er at blive i stand til helt at droppe ukrudtsbekæmpelse i vintersæd i efteråret. Og nøjes med at bekæmpe ukrudt i foråret, hvis det bliver nødvendigt. Det vil sænke omkostninger til ukrudtsbekæmpelse meget.
Også i England er der stigende interesse for at bruge Conservation Agriculture til at komme de enorme problemer med restistent agerrævehale til livs, fortalte Stephen Briggs.
Opdateret 18. januar kl. 19.45: Tidligere stod der, at Søren Ilsøe rådgiver for Gefion. Det er Agrovi.
Kommentarer