Arla har i 2019 afregnet syv øre under den gennemsnitlige acontopris i Europa, men det tabte indhentes efter alt at dømme med efterbetalingen.
Danske landmænd mangler syv øre pr. kg mælk for at opnå den gennemsnitlige mælkepris i Europa i den løbende afregning, men henter efter alt at dømme det tabte med efterbetalingen.
Det viser en gennemgang af aconto-afregningspriserne i EU, som den hollandske organisation LTO har gennemført.
Mælkepriserne, som er acontopriser for mælk med 4,2 pct. fedt og 3,4 pct. protein, viser, at leverandører til det italienske selskab Granarolo har opnået den bedste pris i 2019 med 2,92 kr. pr. kg mælk.
Den næstbedste afregning er givet i Finland hos Valio, som har betalt 2,64 kr. pr. kg mælk. Tredje højeste afregning står franske Sodial for med 2,63 kr. pr. kg mælk.
Arla ligger nr. 10 på listen med en acontoafregning på 2,43 kr. pr. kg mælk i 2019. Det er syv øre lavere end den gennemsnitlige EU-mælkepris på 2,50 kr. pr. kg., hvortil dog skal lægges efterbetaling på 2,3 eurocents, godt 17 øre.
Dermed når den danske pris over gennemsnittet, da 9 ud af de 16 rangede mejerier ikke opererer med efter efterbetaling.
For Arlas vedkommende udgjorde efterbetalingen i seneste regnskabsår 17,1 øre pr. kg mælk.
Den laveste mælkepris er tilgået leverandørerne til irske Dairygold, som har fået 2,26 kr. pr. kg mælk.
Ser man udenfor EU’s grænser har leverandørerne til Fonterra i New Zealand fået 2,34 kr. pr. kg mælk, imens der i USA blev udbetalt 2,84 kr. pr. kg mælk for mælk med 4,2 pct. fedt.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Arla, som aflægger årsregnskab onsdag og derfor ikke må udtale sig om økonomiske forhold.
Artiklen er rettet den 18/02 kl. 14:36, så information om efterbetaling er medtaget.
