Coop mødt med ny kritik fra egne rækker

Torben Jensen, formand for Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening, kritiserer

Som beskrevet på forsiden af LandbrugsAvisen denne uge har flere Coop-butikker valgt at hælde medlemsbladet Samvirke i skraldespanden.

Samtidig har 26 sønderjyske Coop-butikker valgt at gå sammen Landbosyd om en annonce, der siger:

»Økologi, ja tak. Almindelige danske fødevarer, ja tak. Lokale fødevarer, ja tak. Forbruger-valgfrihed, ja tak. Coops skræmmekampagne, nej tak.«

Nu møder Coop også kritik fra Torben Jensen, formand for Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening, BA, som kalder artikler i medlemsbladet for  utilstedelige, misvisende og manipulerende. Det skriver Finans.dk.

"Kampagnen har udviklet sig til et kæmpe selvmål for Coop, og jeg forstår godt, at landmændene er vrede. Vi bør ikke gøre os til smagsdommere og prøve at bestemme, hvad der er rigtigt og forkert", siger Torben Jensen, som vurderer, at flertallet af de 364 selvstændige brugsforeninger, som hans organisation rådgiver, er enig.

Han medgiver, at artiklerne fortæller, at danske landmænd er dygtige til at producere fødevarer uden pesticidrester, men alligevel giver artiklerne overordnet set et misvisende billede, mener han.

Han siger, at Coop kæmper for at tjene penge i et fladt marked - og ikke bør skubbe kunder fra sig.

Relaterede

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle